Verdenshistorien i Dianalund
Bondestenalderen er karakteriseret ved de store grave. Her står Monika, Troels og Esben ved et dyssekammer nær Langdyssegård i Reerslev
Yngre Stenalder kaldes også Bondestenalder. Den varede 3900-1800 f.Kr. Karakteristisk for perioden er at folk var agerbrugere og kvægavlere, at de brugte slebne stenøkser, at de byggede megalitgrave: jættestuer, lang- og runddysser, og at de levede i småstater.
Bondestenalderens bopladser i Store Åmose. Der er meget få, og de ligger alle ude ved åen. De fleste boede på tørt land, syd for Niløse, Vest for Skellebjerg og vest for Ruds Vedby
Langdys-
sen ved Bøgebjerg nord for Ruds Vedby
Langdys-se ved indkørslen til Conra-
dineslyst
Esben står ved Stendyssen på Knoldebjerg, der officielt hedder Kuglebjerg Overdev.
Willy står ved langdyssen på Merbjergvej. Mange oldtidsgrave er lettest at se om vinteren.
Willy står foran en af Danmarks største stendysser: den på Snarebakken. I dysse-
kammeret kan ligge to granvoksne mænd
Kortet viser Megalitgrave i Europa i Yngre Stenalder.
Man regner med, at der var tætte forbindelser mellem disse områder
En jættestue som den kan have set ud, da den var i brug: døren er åben og der er skåle med mad og drikke, som de efterladte brugte, når de højtidligholdt de døde.Foto: Jørgen Mogensen
Litteratur:
- Jørgen Mogensen: Langs Landevej 255 bind 8 side 38ff
- Jørgen Mogensen: langs landevej 255 bind 11 side 18ff og 83ff
- Mads Lidegård: Danske sten fra sagn og tro, 1981
- Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid bd. 1
Dette er en kindtand fra en Mammut. Tanden blev fundet på en pløjemark i Verup til højre for Øgårdsvej i 30'erne af Henrik Davidsen, ejer af Brandstrupgård. Tanden var i foråret 2017 udstillet på Lokalarkivet i Dianalund og er nu afleveret til Zoologisk Museum. Tanden er for så vidt enestående, idet alle andre mammutrester i Danmark er fundet i grusgrave og dermed ført hertil af isen. Tanden blev derfor undersøgt på Århus Universitet for kulstof 14. Den er dog mindst 45000 år gammel. Og forklaringen er nok, at en mand fra Yngre Stenalder har fundet den og taget den med hjem, for den var jo interessant. På et tidspunkt blev han imidlertid træt af den og smed den ud. Mange tusinde år senere fandt Davidsen den så, og havde den i mange år, indtil hans enke blev træt af den og forærede den til Lokalarkivet i Dianalund, der forærede den til Naturhistorisk Museum efter aftale med fru Davidsen..
Lidt efter at vi byggede megalitgravene Jættestuer byggede egypterne pyramider. Det er også en slags megalitgrave
I Yngre Stenalder - også kaldet Bondestenalderen - boede folk på vor egn fortrinsvis lige vest for Skellebjerg. Men også på randen af Åmosen i Niløse samt i mindre omfang i Ruds Vedby og vest herfor. I Tersløse sogn boede næsten ingen, dog boede der nogle nær Atterup eller øst herfor nær det vanddrivende areal som Sømosesø er en del af.
Jættestuer optræder normalt i kystnære egne, men hos os dog to steder: Ved Bredentvedgård på Merbjergvej og i Skellebjerg gamle skolehave, nord for muren ind til kirkegården. Den sidste er dog så ødelagt, at det måske er noget andet.
Runddysser har vi mange af. Den største og måske smukkeste i Danmark ligger på Snarebanken vest for Ruds Vedby. Der ligger også en ødelagt runddysse syd for vejen mellem Dianalund og Skellebjerg. På Kuglebjerg overdrev ("Knoldebjerg") i Vaase skov er der også en prægtig dysse. Vil man se mange på en gang, skal man køre ind på Holdepladsen ved Enemærket. Her kan man umiddelbart se 7, men nogle af dem er langdysser.
Langdysser ligger ofte de samme steder som runddysser. Særlig interessant hos os er den 100 meter lange langdysse på Hestehave i Reerslev ved Langdyssegård. Dyssen kaldes også Langben Rises dysse. Det er Sjællands 2. længste dysse. En anden langdysse, Bøgebjerg, ligger ved Præsteskov. På Merbjergvej ligger ligeledes en anseelig langdysse.
Blodstenen ligger 500 meter syd for Snarebanken. Det er en vandreblok, ca. 5x5 m og 1 meter i højden. På stenens overside er der hugget mindst 52 æbleskivehuls store fordybninger, de såkaldte skåltegn. Det skulle være her blodet fra ofringer samlede sig, hævdes det. Reelt ved man ikke, hvad hullerne har været brugt til. Hullerne kan også være fra Bronzealderen.
En dreng fra Lundtoftevej, Erik Mikkelsen, fandt i 1979 med metaldetektor en lille kobberøkse (12 cm lang) fra Yngre Stenalder. Den lå på Kulebjerg. Øksen var en importvare fra Mellemeuropa. Erik fandt i øvrigt samme sted også en guldring, der blev erklæret for danefæ. Han fik 1200 kr. for den af Nationalmuseet.
© Copyright 2016 Jørgen Mogensen