Svenskekrigene i Tersløse

2. Carl Gustav krig i Tersløse

En landsby for meget på kortet

I 2003 sad arkivleder Jørgen Mogensen og kiggede på et gammelt kort, tegnet af Johannes Meyer over vor egn. Kortet må være tegnet omkring 1650. Det var let at genkænde navne som Tersløse, Atterup, Niløse, Karsholte etc. Men så var der pludselig et ukendt navn.


Starup

Pludselig så han navnet  Starup. Starup er en landsby, der ikke findes i dag, og som ingen kender.Og ingen kendte noget til den før Jørgen Mogensen så den på de tgamle kort i 2003. På  samme tid fandt slægtsforsker Karen Hansen et fragment af en kirkebog fra Tersløse sogn, hvori landsbyen Starup lå. Fragmentet stammede fra 1650, og her optræder et par personer fra Starup som faddere. Landsbyen Starup har altså eksisteret. 


Hvorfor forsvandt Starup

Når Starup forsvandt er det nærliggende at pege på svenskekrigene 1657-60. Besættelsen af Sjælland var meget brutal. Vi ved at 2000 mennesker blev dræbt eller på anden måde forsvandt. 2000 mennesker er også i dag mange. Dengang, hvor der kun levede 1/6 af de, der i dag bor på Sjælland, var det ufatteligt stort. Landsbyer stod halvtomme. En af landsbyerne i Tersløse sogn måtte derfor opgives og indbyggerne fordeles i de andre.


Hvad man ved om Starup

Af endelsen "rup" kan vi se, at den er opstået i middelalderen og opstået som en udflytterby i skoven, en rydning i denne. Endelsen "rup", lød oprindelig "torp", og torp betyder nemlig "rydning i en skov". Antallet af gårde/huse har været beskeden. Landsbyen har nok højest bestået af 6 familier, sandsynligvis færre, måske kun 3. Landsbyen har aldrig haft egen kirke, men har betjent sig af kirken i Tersløse. Jorddyrkning har måske været beskeden. Erhvervet har været knyttet til skoven, f.eks. som kulsvigere, jægere, hyrder eller brændselshandlere. Af kortet fremgår det nemlig, at den har ligget i tilknytning til Tersløse Bøgeskov, som dengang har været væsentlig større end nu. Den nøjagtige beliggenhed kan vi imidlertid ikke sige noget om ud fra Meyers kort, men den har ligget vest for Atterup, nord for Tersløse og sydligere end Brandstrup. Et kvalificeret gæt er at den har ligget der, hvor der altid - selv på de ældste kort - er et indhak af agerland i Tersløse Bøgeskov. Her har der også altid været et vandhul, der er livsnødvendigt for en landsby, for at kunne vande kreaturer


Starup i nutiden

250 år senere opstod Starup fra de døde, nu under navnet Dianalund og denne gang med større livskraft. Dianalund har således i dag 5000 indbyggere.

 





























           






Den brutale svenske besættelse af Sjælland 1657-60 satte sig mange spor. Bl.a. forsvandt en landsby nord for Tersløse, vest for Atterup og øst for Karsholte    

Om Johannes Mayer

Johannes Meyer, der var født i Husum, blev ansat af Christian 4. til at tegne et kort over hele Danmark og derefter en række detailkort. Lønnen var god, men hele arbejdet skulle være færdigt i løbet af 6 år. Da Meyer var ganske alene om det, var det på forhånd en umulig opgave. Men Meyer gik i gang med stor energi. Allerede 1650 var hovedkortet færdigt, og så gik han i gang med detailkortene. Han havde lige så primitive hjælpemidler som andre kartografer på den tid, men skilte sig fra opgaven med bravur. Desværre døde Christian 4. allerede i 1648 og efterfølgeren, Frederik 3., var ikke synderligt interesseret i faderens projekt. Dette sammen med svenskekrigene gjorde, at Meyer ikke fik tegnet kortene færdige, og de, han fik færdige, blev aldrig stukket i kobber. Det sidste gør, at de kort fra Meyers hånd, der er bevaret til vor tid, fremtræder grumsede og slørede i forhold til hvad et kobbertryk ville opvise. Meyer fik imidlertid tegnet et kort af det sydlige område af Holbæk Amt, og dermed fik han også Starup med.

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen