Verdenshistorien i Dianalund

I Jernalderen (500 f. Kr. til ca 800 e. Kr. oplevede vi Fimbulvinteren, hvor det ikke blev rigtig sommer i måske tre år i træk, og hvor solen var sløret

På den tid, hvor Jesus gik rundt i Palæstina, blev en storfyrste begravet i Stenlille. Med i graven fik han drikkeglas og andre effekter til bordets glæder. Derimod ikke våben. Det var ret almindeligt på Sjælland, at fyrster ikke fik våben med sig i graven, men kun drikkeglas, karafler o lign. Dette i modsætning til fyrster i Jylland, der blev begravet i fuld krigsmæssig udrustning.

Ved den gamle sognefogedgård i Verup blev der op mod år 1900 fundet en del gamle urner, der menes at stamme fra Jernalderen, og i 1945 fandt arbejdsmand Jacob Ravndal under tørveskær på Lilleø en kølle lavet af Taks. Af jorden, der sad på den, kunne man pollenstadfæste den til Romersk Jernalder. Arkæologen Troels Smidt gætter på, at det er en hyrdekæp, brugt til at kaste efter fårene, for at drive dem der hen, hvor de nu skulle..

Byer: Fra Jernalderen stammer vore ældste byer: de byer, der ender på -løse: Tersløse, Niløse, Stenlille (opr. Stenløse). De er nok før danernes invasion omk. år 300 e.v.t. De byer, der ender på -lev (f.eks. Reerslev) er danernes byer. Alle byer, der ender på -løse, blev centralbyer i sognene, fik kirke, lokal administration, skole og håndværkere. Jorden var bedre end i andre byer, og bønderne derfor generelt mere velhavende.

I Jernalderen boede folk på vor egen i Reerslev, Niløse, Tersløse og Stenlille og nok ikke andre steder.

Kort fra 1899. Jernbanen er her ikke. Til gengæld ses de enkelte landsbyer tydeligt. De, landsbyer, der ender på -løse er ældst

I foråret 2021 finder en omfattende arkæologisk undersøgelse sted på den såkaldte Pilegårdstrekant syd for Filadelfia. Her er der fundet huse fra jernalderen, måske  Tersløse. Landsbyer blev med jævne mellemrum flyttet rundt  indtil man byggede stenkirke, så lå landsbyen fast. De huse, man ha rfundet på Pilegårdstrekanten er fra ca 400 e. Kr. 

Litteratur:

• Jørgen Mogensen. langs landevej 255 bind 3 side 65f
• Jørgen Mogensen: langs landevej 255 bind 8 side 40ff
• Jørgen Mogensen: langs landevej 255 bind 11 side 18ff

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen

Kejser Augustus, der egentlig hed Octavian, levede fra 63 f.Kr til 14 e.Kr. Det var ham, der iflg. NT ville skrive alverden i mandtal, dengang da Jesus blev født. Han levede altså på grænsen mellem Før Romersk Jernalder og Romersk Jernalder i Danmark.

Fimbulvinteren mener man ramte os

536–537 e. Kr., altså i Germansk Jernalder. 

På grund af denne vinter ofrede man mange genstande, guld, mennesker og andet. Derfor er Germansk Jeralder rig på guldfund.

Omkring 200-300 e. Kr. begynder danerne at erobre de lande, der i dag hedder Danmark. De kom nok fra Skåne. De etablerede et brohoved på Stevns og herfra erobrede de resten af Sjælland fra kysten af. Alle de byer, der ender på -lev (f.eks. Reerslev) skulle stamme fra danerne. Det lykkedes aldrig danerne at erobre det indre af Sjælland. Derfor findes der så mange byer, der ender på -løse i Merløse herede (Niløse, Tølløse, Tersløse, Uggerløse etc.), og derfor er der ingen byer, der ender på -lev, her. I altfald i flg. den nyeste teori. Hvor længe de to folk - danerne og de oprindelige sjællændere - har følt sig som to adskilte grupper, ved vi ikke. Men vore ældste sagn - skjoldungesagnene om Lejrekongerne - skulle være et resultat af kampene mellem de to folk. Siger nogle.

En æske med skydelå lavet af træ. På æsken står med runer: "Hafråd lavede æsken". Den stammer fra 250-500 e. Kr. Den er fundet i Garbølle Mose i 1947

Fragmentet af Parthenonfrisen, der i dag sidder på Niløse skole, er en kopi af af det relief der i tidsrummet 447 - 432 f. Kr. blev opsat i templet Parthenon på Akropolis i Athen. Det var i Ældre Romersk Jernalder