Kongemosekultur

Verdenshistorien i Dianalund

Det sted i Åmosen, hvor man fandt kongemosekulturen

Festmenu, som vi bruger den i dag

I løbet af Kongemosetiden blev Danmarks areal kun 1/3 af det, det havde været før. Det betød at menensker og dyr skulle færdes på et meget mindre areal. Det medførte konflikter. Men de mange nye naboer, man fik, gav jo også anledning til fest. I Åmosen  har man faktisk fundet rester af den festmenu, man opfandt her, og som stadig er gældende: suppe, steg og is (dessert). Suppe var årstidens grøntsager: brændenælde og lign., måske med en maggiterning i form af en lille fisk. Stegen var vildtsteg med sovs og desserten var årstidens frugter: æbler, nødder, hindbær el. lign.


En fortsat kraftig vandstandsstigning og en stedse stærkere skovtæthed gjorde, at mennesker og dyr måtte deles om stadig færre kvadratkilometre. Det betød at Kongemosekulturen ikke længere kunne klare sig og måtte overgive scenen til Ertebøllekulturen

Billed af en flintægdolk fundet i Åmosen syd for Åen.Flintægdolke er lavet af hjortetak eller ben hvordi der i kanten er indridset en rille. Heri er der limet flintestykker i. Kniven bliver dermed ekstrem skarp. Limen er så god, at de fleste flintstykker stadig sidder i. Flintægdolke er et særligt sjællands fænomen, med centrum i Åmosen. Der er fundet enkelte udenfor Sjælland. Men de er ikke særlig flotte.

Danmarks første musikinstrument, Brummeren

Sådan så Danmark, da vi gik ind i Konmosekulturen. I løbet af perioden fik Danmark sit nuværende udseende. Mennesker og dyr skulle altså leve på et langt mindre areal end før. Det gav anledning til konflikter, men også til at vi kom hinanden mere ved, så der kunne holdes flere fester.

Litteratur:


Jørgen Mogensen: Langs Landevej 255 bind 8 side 33ff

Kongemosekulturen

kan takke tre mænd fra Dianalund og Niløse for, at den blev fundet. De tre mænd var

  • Frederik Badstue Thobiasen, tømrermester i Niløse. Han havde lige lavet en stor møbelbutik, hvor der nu er damefrisør på Stationsvej, og boede selv Kongstedvej nr. 11
  • Jens Hansen fra Niløse Mølle, kaldet Møller-Jens. Han havde selv en stampefabrik i Niløse mølle på hjørnet af Merbjergvej og Dianalundvej
  • Erik Christensen, tørvefabrikant og senere borgmester i Dianalund. 


De tre havde i 1954 lejet den del af Bodals mose, der hedder Kongemosen med henblik på at harve smuld til formbrændsel (tørvebriketter). Korea-krigen havde igen gjort det rentabelt at fabrikere tørv. De byggede derfor den stampefabrik, der ses på billedet her under og havde altså lejet Kongemosen. Men så væltede oldsagerne op i mængder, man ikke havde set før. Selvom folk stjal som ravne, fik arkæologerne alligevel så mange oldsager, at det fyldte 400 sække. Det var en helt ny kultur, der her dukkede op, og efter fundlokaliteten fik den navnet Kongemosekulturen. Den strakte sig fra 6000 f. Kr. til 5200 f. Kr.. Den er karakteristik ved skævpile og ved den såkaldte brummer  Men det er også her man finder de prægtige Flintægdolke. I alt har man fundet 15 i Danmark. Den prægtigste er fundet ved Skellingsted bro. Foruden et unikt mønster, var den 33 cm lang

Skævpile fra Kongemosekulturen

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen