Verdenshistorien i Dianalund

Skellebjerg Mejeri 1937. Mejeriet hed Frihedsminde. Det blev oprettet 1888 og blev døbt Frihedsminde i erindring om bondefrigørelsen 100 år før.

Den franske Revolution på dansk

1788 ophæves stavsbåndet. Men det er blot en del af hele bondefrigørelsen, der blev sat i værk omkring 1790 og som går under betegnelsen Landboreformerne. Ideen var at  bønder selv skulle eje deres gårde og dermed blive nyttige samfundsborgere. 1801 nedsate regeringen den store skolekommission, der barslede med skoleloven af 1814, der tilsagde, at alle børn i Danmark skulle gå i skole. 

Den franske Revolution på vor egn

Landboreformerne havde også en række åndelige fædre i oplysningskredsen omkring Sorø Akademi som J.S. Sneedorff og Tyge Rothe, der fra midten af 1700-tallet havde gjort sig til fortalere for lettelse af bøndernes vilkår med frihed og øget produktivitet til følge. Ønsket var at få skabt en velstående middelklasse og modarbejde de enorme standsforskelle i Danmark. Den var overbevist om, at kilden til rigdom lå i jorden, og at landbruget skulle optimeres. Bønderne behøvede et incitament til at arbejde og producere mere. De ville frigøre bonden og lade markedskræfterne spille frit og oparbejde en god økonomi. Bondens frihed ville føre til selveje og aktivere ham til at få gården til at blomstre.

Fra Wikepedia

Da folk i Reerslev skulle stemme til Stænderforsamlingerne

   "Det var vel 1836 at vi skulle vælge stænderdeputerede. Bønderne var aldeles i vildrede med, hvad det skulle betyde, men de fleste tænkte ikke stort over sagen. De var ellers bange for at magten skulle tages fra kongen. At der skulle vælges mænd til at give kongen råd og til at fortælle ham, hvordan det stod til i landet, det var dem ubegribeligt. Hvem kunne give sådan en mand råd, og hvem kunne fortælle ham noget? Om jeg husker ret, gik stændervalget på vor egn således: En dag samledes herredsfogden nogle stykker af de mest ansete gårdmænd i hvert sogn af hans retskreds. Da han spurgte dem, hvem de ville vælge til deputeret og suppleant, svarede de: 

   "Ja det kan herredsfogden bedre end vi, for det er jo dele, vi ikke forstår os på."

   Det er afgjort, at de havde valgt hvem herredsfogden havde foreslået, men han var dog så folkelig, at han ville de skulle vælge bønder, og da han af bønder bedst kendte sine sognefogder, foreslog han to af dem, henholdsvis til stænderrepræsentant og til suppleant.

   Den ene sognefogde var i stænderne så længe de var til, derefter gik han over i Rigsdagen, men enten han var her eller der bevarede han en hårdnakket tavshed. Nå, han har vel haft sine gode grunde hertil.

Fra bogen "Gamle Nielsen - en kulturhistorisk Selvbiografi fra 1799 til 1888"

Stormen på Bastillen

Den 14. juli 1789 drog en stor ophidset flok mennesker gennem Paris’ gader. Forud var gået flere års ulmende uro på grund af fattigdom og stor ulighed i Frankrig. Folkemængdens vrede rettede sig hurtigt mod Bastillen, en lille borg i Paris, der fungerede som statsfængsel og af mange blev opfattet som symbol på staten og kongemagtens tyranni over befolkningen. Begivenheden går under navnet Stormen på Bastillen, og den blev startskuddet til Den Franske Revolution.

Den franske Revolution havde sloganet: Frihed, lighed , broderska., Det betød at alle mennesker skulle være lige og frie og man skulle være solidarisk med hinanden. Man kendte godt til Den franske Revolution herhjemme ligesom man kendte til Den amerikanske Forfatning. Tankerne om at alle skulle være frie og lige var ikke ukendt i Danmark. Christian Winthers digt: Flugten til Amerika udgives i 1835 og vinder stor yndest med det samme. 1820'erne kommer der lærebøger og rejsebeskrivelser om USA. 

Hvad ellers skete der i 1789 og tiden deromkring

1789: Georg Wasington vælges til præsident i USA

1788: Kvækerne frigiver deres slaver

          Stavnsbåndet ophæves

1790:  Polen får en grundlov