Hverdagen

Verdenshistorien i Dianalund

Hverdagen under 2. Verdenskrig i Dianalund, Ruds Vedby, Niløse m.v.

Frygt

Lægefru Philbert skriver til sin mor efter krigen:


Og knap var vi faldet til Ro før vi atter blev opskræmte. Ritas Mor, som har omgaaedes meget med tyske soldater (hendes far jages som stikker p.t.) kom en Dag ind i Boghdls Bagbutik og sagde, at Boghandleren og Dr. Philbert maatte hellere gaa under Jorden, for de stod paa Listen over dem der skulle tages. For et par maaneder siden havde hendes Mand sagt det samme om Rasmussen.

 

Den 15-årige Else Christensen er husholdningselev på Kragerupgård. Hun skriver i et brunt stilehæfte  bl.a.


Det ringer på døren ...

… En morgen, midt i januar måned, klokken var knap seks, kimede det på hoveddøren. Tjeneren fik hurtigst muligt en lille smule tøj på og kom ned og fik lukket op. Uden for døren stod der 4 tyskere parat til at skyde med deres pistoler, hvis ikke der blev lukket op. Tjeneren lukkede selvfølgelig op og tyskerne kom ind.


Med pistolen i ryggen ...

           De ville nu vide, hvor overbetjenten boede. Tjeneren så uforstående på dem og sagde, at han ikke forstod, hvad de mente. De forlangte nu at komme til at tale med Hofjægermesteren (ejeren), og med pistolen i ryggen måtte tjeneren gå foran ind i soveværelset. Tyskerne spurgte nu Hofjægermesteren om ikke der boede eller havde boet en overbetjent der. Det benægtede han selvfølgelig; men det ville de imidlertid ikke tro på, så de begyndte at undersøge hovedbygningen uden dog at undersøge den grundigt, så han kunne for den sags skyld godt have været der. Heldigvis var Jensen rejst kort tid forinden.


Havde forventet kamp

           Så drog de af igen uden at have fået noget ud af deres søgning. De havde ellers været forberedt på det værste. Hele gården var omringet og de havde ambulance med derud, så de havde nok regnet med kamp; men fuglen var heldigvis fløjet

           To gange til havde vi besøg af tyskerne; den ene gang tog de Hofjægermesteren med til Slagelse, hvor de holdt forhør over ham. Det varede dog kun en formiddag, så kom han tilbage igen, og glad var hele familien. 


Og stikkeren er 

           Al den ballade stammede fra en husmandsdatter i nærheden som var stikker og som prøvede at lave alle de ulykker, hun kunne. Tredje gang, tyskerne kom, var hun med; der var en farlig ballade. Hun var den frækkeste tøs og stak den ene plade efter den anden som beskyldning mod Hofjægermesteren, men han forsvarede sig så godt, at han undgik at blive taget. Dernæst forsøgte hun at få tyskerne til at indse, hvilket dejligt lazaret, der kunne blive på gården. Men heller ikke det, fik hun noget ud af.

 

Straffen

           Efter freden da tiden kom, da stikkerne skulle have deres straf, læste jeg i Sorø Amtstidende, at hun havde fået en straf på otte år. Da hun modtog dommen, sank hun om med et skrig 

Kragerup husede under krigen modstandsfolk, der var gået under jorden. 1. november 1944 husede det to: Den ene gik under dæknavnet Jensen men var i virkeligheden overbetjent i Slagelse. Han havde en fiktiv stilling på godset som regnskabsfører. Den anden var en ung mand fra København, der dog kun var der en måneds tid. Så blev det for farligt for ham og han måtte flygte videre.

Else Christensen blev senere mor til Irma Odgaard, der i mange år var lærer ved Holbergskolen i Dianalund

Myndigheder

Sognefoged

I hver sognekommune på landet var der en sognefoged. Sognefogeden havde en ret omfattende myndighed som lægdsmand og pantefoged og som borgerlig vielsesmyndighed. Men først og fremmest var han politi.

Tersløse-Skellebjerg:

Niels Jensen, Holbergsvej 52 indtil 1943

Johannes Petersen, Sølvagergård 1943-66

Jens Juel Petersen, Sølvagergård 1966-70 

Embedet blev nedlagt med kommunalreformen i 1970

Sygekassen

Indtil 1973 skulle alle over 16 år være medlem af en sygekasse. Sygekassen servicerede borgerne i et sogn. I Tersløse sogn havde Sygekassen fra 1937 – 1955 til huse i et kælderlokale under De gamles Hjem, Stationsvej nr. 1. Før den tid var kontoret hos formanden i Klokkerskov. Fra 1955- 69 var kontoret på Dr. Sells vej 20b, derefter i det nye rådhus på Sømosevej. Den sidste kasserer var Svend Kristensen.

Ambulance og brandbil

Falck i Ruds Vedby har serviceret vores område i tilfælde af ulykker og brand siden 1931

Før den tid stod der en sprøjte ved Tersløse kirke i det hus, hvor der nu er toiletter. Den var hestetrukken og hånddreven.

Transport til læge og sygehus foregik i en almindelig hestevogn. Lægen foretog ofte store operationer.


Lægen under krigen var Tage Philbert, Dr. Sells vej 20b

Transport

Fra Rønne til Dianalund

Den 11. august 1943 skal Ellen Hansen rejse fra Bornholm til Filadelfia for at indlægges. Hun skriver om rejsen i sin dagbog:


Flyvetur

Onsdag den 11. august kl 2½ holdt rutebilen udenfor Sdr. allé 39 og så begyndte min rejse. Først kom vi til flyvepladsen … der skulle jeg vise billetten og mit legitimationskort … Vi startede kl 320 og nåede Kastrup 412 Da vi kom til Kastrup, gik jeg efter de andre ind igennem en bygning, der skulle vi aflevere billetten, og ud på den anden side, der holdt Rutebilen (Ellen besøger nu noget familie i København, og fredag den 13. august påbegynder hun rejsen til Dianalund).


Nordvestbanen 

 … Så tog Sofus min kuffert og gik ned på stationen (det vil sige Københavns Hovedbanegård!) og lod den skrive ind som rejsegods til Dianalund, for så behøvede jeg ikke bekymre mig om den før jeg nåede mit bestemmelsessted. Kl 915 gik toget til Tølløse, hvor jeg skulle skifte tog. Men da det varede 3 á 4 timer før toget gik til Dianalund, havde Sofus skrevet til Svend Aage Hagstrøm om nogen ville være på stationen og hente mig …(toget ankom planmæssigt til Tølløse station klokken godt 11, så turen fra København tog altså knap 2 timer)


Høng Tølløse Jernbane

315 kørte vi fra Tølløse, og 420 var vi i Dianalund. Den første tanke jeg havde, var jo om min kuffert var med. Jeg gik derhen, hvor de læssede rejsegods af, der smed de også min kuffert ud. Jeg afleverede da min garantiseddel, og så traskede jeg af sted, efter at jeg havde spurgt en togmand om vejen. Der gik en hel strøm af mennesker, og jeg fulgte bare efter. Der stod også vejvisere, der vi skulle dreje af, så det gik meget nemt. ..

Jernbanenettet under 2. Verdenskrig

Besværligheder sidst på Krigen.

Den 15-årige Else Christensen skriver i sit brune stilehæfte:


… Tiden blev nu så urolig, at mor og far syntes at jeg skulle komme hjem (til Mors i Limfjorden). Jeg rejste så hjem den 17. april, den sidste dag, togene kørte.


Luftalarm i Odense

           Lige før vi rullede ind på Odense banegård, fik vi at vide, at der blev luftalarm. Der lød en henstilling igennem højtalerne til folk om at søge beskyttelse i tunnelen; men de fleste blev i toget indtil flyene kom og de begyndte at bombe, så skal jeg love for, at vi røg ned i tunnelen. Det var Gestapos hovedkvarter, der blev bombet. Vi var ellers bange for at det var toget, der skulle have haft en omgang.


Ingen forbindelse fra Viborg

           Efter denne lille forsinkelse, som havde varet bestemt en time, rullede vi ellers videre. Da vi endelig med 3½ times forsinkelse nåede Viborg, var klokken 1 om natten. Banelinjen havde på visse steder været saboteret tre gange.

           Klokken 1 om natten var det jo umuligt at få fat i et værelse, så vi blev i toget, men hvor var det koldt. KL. 5 om morgenen blev vi purret ud af toget, og vi skulle nu ud at søge oplysninger om hvornår der gik tog mod Nykøbing Mors. Alle rejsende blev så mødt med, at der overhovedet ikke gik flere tog. Banelinjen var fuldstændig ødelagt mod Skive efter.


Alt transport indstillet

           Der var nu ikke andet råd end at prøve at få fat i en lillebil, hvad der senere viste sig at være fuldstændigt umuligt. Endelig blev det da opklaret, at der ved middagstid, gik rutebil til Skive og derfra igen til Nykøbing, men det var vel nok en besværlig tur, inden vi nåede vejs ende.

Vagtværn

Under den politiløsetid i 1944-45 oprettede kommuner og store virksomheder et vagtværn for at holde forbrydere i ave. Vagtværnet b estod af agtværdige borgere, der fik myndighed til at straffe. Nedenfor fortælles om et forhold i Høng: 


”Tre unge blev anholdt for biltyveri og indbrud. Der var nedsat en lokalkomité, der fungerede som en standret. Den bestod af byens mest kompetente personer. Det var sognefogeden, sognerådsformanden og byens tre sagførere. De gav de tre lovovertrædere valget mellem en anmeldelse til Statsadvokaten eller ”et lag kat”. De valgte det sidste.


Et lag kat

Et lag kat betyder korporlig afstraffelse med en nihalet kat. Det vil sige en lille pisk med ni piskesnerter, som efter bestilling blev fremstillet af nogle arbejdere på Vilhelm Pedersens Maskinfabrik. Skaftet blev udskåret som ”lovens arm” med en knyttet næve for enden. Snerterne var af læder.


Alle skulle overvære straffen

Tid og sted for afstraffelsen blev hurtigt kendt blandt Høngborgerne. Retssalen i Tinghuset var valgt som stedet, og det blev et tilløbsstykke. Salen var fyldt med tilskuere, og endnu flere havde taget opstilling udenfor vinduerne. Ingeniør Svend Thorsted, der var til stede blandt tilskuerne, fortæller, at til de målløse tilskuers store forbavselse skulle de tre syndere trække bukserne ned og bøje sig ind over skranken i retssalen. I denne ydmyge stilling fik de hver – under lægetilsyn – ti hårde slag i deres bare ende med den nihalede kat. Det indgød sådan respekt hos lovbryderne, at den ikke kom i brug mere.”


Fra ”Vilhelm Pedersens maskinfabrik i Høng” side 37f:


Børn

Skole

Holbergskolen fandtes ikke under krigen. Hvor den ligger i dag, var der dengang mark. I stedet for Holbergskolen var der:

  • Karsholte skoler, Karsholtevej 20 og 22
  • Tersløse skole, Holbergsvej 86
  • Brandstrup skole på Merbjergvej
  • Niløse skole, Bygaden 3
  • Kongsted skole på Niløsevej
  • Skellebjerg skole, Tåderupvej 3
  • Tåderup Skole, Tåderupvej 32

 

Skøjter fra Skellebjerg. Fortrinsvis lavet af træ

Brændsel

Vognmand Olsen l.,æsser tørv af på Dianalund Station.

Under krigen kunne man ikke få kul og koks og slet ikke olie. Brændslet va rderfor for mange tørv. I Åmosen produceredes meget tørv under krigen.

Se mere om tørveprodulktionen her 

Havde man ingen benzin, kunne man spænde en hest for bilen. Det var da vigtigt, at spændse den for på den rigtige måde..

Man kunne også køre med gasgenerator. Generatoreren, der lavede gas blev fyret med bøgebrænde

Kultur

Husflidsforeningen

Sobjerg-Tåderup havde sin egen husflidsforening med et medlemstal på omkring 80. Man holdt til i et husflidshus i Tåderup bygget i 1926. Huset rummede 4-5 høvlebænke og skabe til værktøj. Man skulle være konfirmeret for at kunne være medlem. Hudlidsforeningen afholdt hvert år de såkaldte tøjrpælsfester i Børrelund skov, hvor der var skydetelt, udstilling af vinterens produkter og bal. 200 deltog. Man afholdt også andespil – med levende ænder som præmie. 

Der var muligvis også en husflidsforening for Tersløse-Skellebjerg, men sandsynligvis var den nedlagt i 1920’erne. 

 

Biblioteksforeninger

I Ruds Vedby var et sognebibliotek på skolen, drevet af en biblioteksforening. Der var godt 1500 bind.

På Filadelfia var der et bibliotek for ansatte og patienter på 3000 bind. På Tersløse skole var sognebiblioteket med 1400 bind. I 1942 tog man initiativ til at oprettet et bibliotek i Dianalund. Det blev etableret i 1943 med 223 bøger. Det år havde foreningen 135 medlemmer, året efter 210. Biblioteket havde til huse i to bogskabe på Hotellet. 1945 eller umiddelbart derefter flyttede det ned i Teknisk skole på Danasvej. 

I Niløse var der også en sognebogsamling, men hjemmesygeplejerske Ingeborg Larsen syntes ikke det var nok, så hun lånte bøger på Stenlille bibliotek og lod sine børn bringe bøger ud til dem, hun syntes havde behov herfor. 


Læsekredse

I Karsholte fandtes en læsekreds bestående af 10-12 familier. Hver købte en bog, der gik på omgang i løbet af en vinter. Når alle bøgerne var læst, kunne man vælge en bog til ejendom. 

 

Idrætsforeninger 

Niløse Idrætsforening var stiftet 1904 og havde ved krigens udbrud gymnastik og folkedans på programmet. Møllegården havde stillet en græsmark til rådighed til håndbold. Da den gård brændte i 1941, fik foreningen lov til at indrette Hans Nielsens grusgrav til boldbane, mod at de unge selv planerede og såede græs, samt betalte 25 kr. 1942 var her håndbold. Først i 1950 fik foreningen kommunal støtte.

Ruds Vedby Idrætsforening 1903 stiftedes Ruds Vedby Skytteforening. 1922 kom fodbolden til. Fodbold foregik på en kreaturfold tilhørende Vedbygård. Omklædning fandt sted på sidelinjen. Under krigen trænende man ikke. Man spillede kun kampe. Sportsplads fik man i 1950, klubhus i 1952.

Dianalund Boldklub, der blev forløberen for Idrætsforeningen stiftedes 1904. Under krigen havde man 2 boldbaner og en springgrav i Skæftemosen og et klubhus, et skur med ru brædder på klink, rødt tegltag, to vinduer og en dør. Udvendigt var det grønmalet, indvendigt ubehandlet med kun et rum og knager rundt langs alle vægge. Toiletfaciliteter var den nærliggende skov og badefaciliteter Skæftemosegrøft. Gymnastik og badminton foregik i Hotellets store sal på Stationsvej.

KFUM spillede håndbold på Johannes Pedersens mark (Sølvagergård), mod at medlemmerne hakkede roer.

Karsholte Skytteforening, ”Skytterne”, som man sagde, var meget aktive og havde været her siden 1866. Det var dem, der afholdt de populære Skovtivolier, 2. pinsedag i Tersløse Bøgeskov. Men i 1940 blev festen aflyst ”På grund af Tydsk invasion”, som der står i den gamle protokol. Krigen igennem afholdt man dog festen. I 1944 med 2500 deltagere. Festen i 1945 holdtes den 21. maj i særlig højt humør, tør man tro.

 

Indre Mission

Under hele krigen holdt Indre Mission møder i Missionshuset.

Men derudover var der Kvindekredsen og arbejdet for ungdommen, bl.a med et fritidshjem i Tørvemosen for tørvebisserne. Desuden var der KFUM og KFUK

Og så var der Samfundet, der var Samfund i Karsholte, i Brandstrup og i Tersløse. I Karsholte holdtes der samtalemøder i private hjem hver tirsdag. I Karsholte var 14 familier med. En gang om måneden holdt man så fællesmøde i Missionshuset.

For børnene var der søndagsskole. Det foregik i Karsholte store skole og i Missionshuset i Tersløse. Mange børn deltog heri. I Karsholte var det Marie og Sofus Johnsen, der stod for det, men i alt 4 par skiftedes til at holde søndagsskole.

I Skellebjerg havde man missionshus i Sobjerg, og det blev benyttet ”hver aften” husker en.

I Ruds Vedby, har Indre Mission aldrig været særlig stærk, men det havde dog et missionshus.

 

Husmoderforeningen

1943 stiftede fru Stubbe Teglbjerg Dianalund og omegns Husmoderforening. I 1945 havde foreningen 143 medlemmer. 1927 stiftedes Høng og omegns Husmoderforening. 1947 var der 84 medlemmer. Husmødre fra Ruds Vedby kan have været medlem her. Foreningen hedder i dag Alsidige Kvinder

 

Politiske partier

Socialdemokratiet etablerede sig i Ruds Vedby i 1904, i Niløse i 1917 og i Tersløse i 1927. Alle tre partiforeninger var i god gænge under krigen. De andre partier, der eksisterede den gang, havde ikke egen partiforening hos os: Venstre, De konservative, Det radikale Venstre, Retsforbundet, Dansk Samling, Kommunisterne og Nazisterne.

 

Fagforeninger

I Niløse var en afdeling af Dansk arbejdsmands Forbund 

 

Spejder

Spejdere i Dianalund er KFUM-spejdere. Gruppen blev etableret i 1925, og var en stor gruppe under krigen. De holdt til på Stationsvej. Pigespejderne var endnu ikke etableret.

 

Fritid udenfor foreningerne

Biograf var der i Ruds Vedby fra vinteren 1945 og i Stenlille fra 1937. Indtil den permanente biograf blev etableret i Ruds Vedby kunne man se film i den omrejsende biograf ”Hedebo”. Den tilsvarende i Dianalund hed Valkyriebiografen. 

 

Vinteraktiviteter:

Vintrene i 40’erne var strenge med megen sne. I Ruds Vedby samledes man på Møllebakken og Brydebjerg til kælkning. Hovsøen var is-glidningens eldorado, og i marts 1942 var Tissø bundfrossen. I Dianalund var det Skovdammen, der måtte holde for til skøjteløb, mens kælkning foregik ude i Karsholte banker. Da vejene ikke blev ryddet så effektivt som nu, blev sneen på vejene kørt sammen til is, og man kunne løbe på skøjter på vejene Stationsvej, Dr. Sells vej og Seehusensvej. I Niløse var det fællesarealet bag Niløsegård, der var kælkebakke, mens gadekæret var yndet til skøjteløb.

 

 

 

 

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen