Kalmarunionen

Verdenshistorien i Dianalund

Kalmarunionen og Dianalund

Valdemar Atterdag og Vedbygård

Det var Margrethe 1., der skabte Kalmarunionen. Margrethe 1. var datter af Valdemar Atterdag. Valdemar Atterdag erhvervede Vedbygård i 1365 efter at herremanden her havde gjort oprør og tabt. Margrethe boede ofte på vedbygård og først i 1429 blev gården solgt fra krongodset af Margrethes stedsøn, Erik af Pommeren.


Havfruen på Sobjerg Banke

Valdemar Atterdag samlede Danmark. Den første borg, han fik erhvervet på Sjælland, var Kalundborg. Da hans forældre lå begravet i Sorø klosterkirke, må han have reddet igennem Ruds Vedby og Skellebjerg, når han skulle besøge deres grave. Et sagn har i sig en beretning herom. Han ridder ved nattetide ved Sobjerg banke, og man skal helst ikke møde ham. En aften var nogle høstarbejdere dog lidt for sent ude, og pludselig hørte de kong Volmer komme riddende. Han standsede ud for dem og spurte om de havde set noget løbe forbi. En af høstfolkene pegede og sagde, han havde hørt noget pusle derhenne. Kong Volmer for af sted, og lidt efter hørtes et skud. Et øjeblik senere kom kongen tilbage med en død havfrue liggende foran sig på hesten. Hovedet hang ned til den ene side, halen til den anden. Kongen sagde til karlen: "I hundrede af år har jeg jaget hende. Nu fik jeg hende endelig" og med disse ord forsvandt han. Historien melder intet om, hvorfor Valdemar Atterdag ønskede at skyde havfruen, eller hvordan hun i øvrigt var kommet op på Sobjerg banke, bevægelseshandikappet, som hun jo var - eller for den sags skyld, hvad hun skulle her. Men sagnet fortæller på sin egen måde, at Valdemar Atterdag, var hurtig, målrettet, og at folk i øvrigt ikke fattede meget af, hvad han gik og foretog sig. Og så var Sobjeg i øvrigt kongelig ejendom på denne tid.


Valdemar Atterdag og Tersløsegård

Valdemar ejede også Tersløsegård, som han dog afhændte i 1357, så han har haft meget med vor egn at gøre.Valdemar blev begravet i Sorø Klosterkirke som sin far, så hans datter, Margtethe 1. må nødvedndigvis alene af den grund have passeret vores egn mange gange på vej til og fra Sorø.


Kalmarunionen

Selve Unionen mærkede vore forfædre her på egnen ikke meget til. Ud over at nogle måtte stille som soldater og officerer i de mange krige, Unionen medførte.


Her skal nævnes:


Otte Knudsen Rud, født 1520 på Vedbygård, død 1565. Han var dansk admiral. Han udmærkede sig som skibschef under Den nordiske syvårskrig. Ved Bornholm indlod han sig i kamp med en overlegen svensk flåde og blev fanget. Han døde samme år af pest i fængslet i Stockholm. Otte Rud har en gade i Århus opkaldt efter sig. Gaden blev oprindelig døbt med fornavnet Otto, men dette blev i 1995 ændret til den oprindelige navneform Otte, og gadens navn er nu Otte Ruds Gade.


Jørgen Rud, ca 1435 - 1505: 1497 førte han skytterne i det sejrrige felttog mod svenskerne. Ridder blev han aldrig; men som rigsråd nævnes han marts 1502, da han tilsagdes til at være en af lederne for den hær der skulle undsætte dronning Christine i Stockholm. Om han virkelig kom af sted er dog tvivlsomt; derimod overtog han i sommeren samme år midlertidigt kommandoen på Bahus i svigersønnens sted.

Kalmarunionen

Kalmarunionen er en union mellem Danmark, Norge og Sverige indgået 1397 i Kalmar ved Erik af Pommerns kroning til de tre rigers konge. Der blev udstedt et kroningsbrev med alle deltagernes segl og et ikke retsgyldigt unionsbrev, hvis ophavsmand, man ikke kender. Dette brev værnede om rigernes indre uafhængighed, men hævdede deres ydre enhed. Faktisk blev Kalmarunionen i Erik af Pommerns tid et dansk herredømme over Sverige og Norge. 1436 rev Sverige sig løs med hanseatisk hjælp og fik 1448 sin egen konge. Helt til 1523 søgte Danmark, støttet af et parti i Sverige, dog at opretholde Kalmarunionen.

Slottet Kalmar i 1390

Den lille Havfrue. Nok ikke hende, der var på Sobjerg Banke

Vedbygård. Længen til højre blev bygget på denne her tid

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen