Kvinders valgret

Kvinders valgret 

Grundlovsdag 2015 fejredes bl.a. med et optog af over 100 hvidklædte kvinder, der gik i optog fra Stationen til festpladsen ved Borgerhuset. Optoget arrangeredes i anledning af 100 året for kvinders valgret til Folketinget

Til venstre ses et postkort med tre kvinder, der kæmpede for kvinders valgret.


I midten står moderen Johanne Cathrine Green, født Nielsen (1872-1948). Til venstre datteren Louise 1896-1986, til højre datteren Valborg 1901-1938. Ingen af døtrene blev gift eller fik børn. Valborg døde ung af sandsynligvis tuberkulose, Louise var forretningskvinde og medstifter af en række virksomheder. 


Familien boede i København, men moderen kom fra Fuglebjerg og en del af familien Green er i dag bosat på vor egn.

Selvom kvinderne fik stemmeret til kommunale valg og var valgbare fra 1908 har de hele tiden været i undertal i sogneråd og kommunalbestyrelser. Ved valget i 1997 opstillede Socialdemokratiet i Dianalund kommune dog lige mange mænd og kvinder. Men kun 2 kvinde blev valgt mod 3 mænd

Politiske møder var ikke præget af mange kvinder. Her er et politisk møde i den lille sal på Dianalund Bibliotek i 1989. Mødet drejede sig om landbrug

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen

Danmark blev et demokrati med Grundloven i 1849, hvor dele af befolkningen fik indflydelse på, hvem der bestemte i landet. I 1880’erne begyndte kampen for kvinders ret til at stemme på lige vilkår med mænd. I 1915 sikrede en ændring af Grundloven, at kvinder fik valgret til Folketinget. De havde allerede fået valgret til kommunale valg i 1908

frit efter Clio

I 1915 gik kvinder i optog til Amalienborg for at vise deres glæde over at have fået valgret. Dette optog gav inspiration til optoget i Dianalund 100 år efter

Faren til Cathrine Green modtager postkortet, der ses til venstre fra en af døtrene, og svarer 11. juli 1915 i et langt brev bl.a. følgende:


"Først tak for Valgretskvinderne. de ser meget vigtige ud af den opmærksomhed som mændene har skænket dem. Det er dog et bevis på, at der er noget godt i hjertet på Hanfolk. Men en skønne dag ligger Borgmesteren nok i Barselseng, for der er jo snart aldrig et sted hvor der forsamles noget uden at der er et par Damer...selv på skovauktion er de med. Jeg var på en auktion forleden, der var to med Blyanter. Det er da snart for meget.."


Faren fortsætter herefter sit brev med almindelige oplysninger om hvordan det går ham og deres mor



Kvinder i kommunalpolitik

I Tersløse-Skellebjergs sogneråd var der to kvinder, fru Stubbe-Teglbjerg, valgt på en Filadelfialiste, var den ene. Hun kom til at lede det sidste møde i sognerådet i marts 1966 umiddelbart før kommunesammenlægningen 1. april det år. Sognerådsformanden, Johannes Petersen var pludselig afgået ved døden, og hun havde den højeste anciennitet. I Ruds vedby sogneråd sad i 1966 1 kvinde og i Niløse 0


Fru Stubbe teglbjerg sidder længst til venstre. Bag hende ses Erik Christensen, der blev sognerådsformand i den nye kommune.

I Dianalund kommunes sidste kommunalbestyrelse sad der 4 kvinder ud af 15