Statskuppet 1660

Danmark et fattigt land

I 1682 var kun ca 45 % af arealet her opdyrket. I dag er det 70 %. Når det dengang, hvor alle var bønder, var så lidt opdyrket skyldtes det, at befolkningstallet kun var ca 700.000 i hele Danmark, dvs 1/8 af det nuværende antal. Mellem 1645 og 1660 regner man endog med at befolkningstallet sank med 20 % på grund af epedemier og krige. Samtidig faldt prisen på Danmarks eksportvare: korn, så der var intet incitament til at dyrke jorden.

Den jord, der ikke var dyrket lå hen som moser, søer, overdrev og skove.

Bønder forsøger at klare sig

Bønderne forsøgte naturligvis at klare sig på trods af faldende kornpriser og på trods af at de enkelte gårdes jorde var små. 1655 forbyder fogderne i Midtsjælland, bl.a. Tersløsegård ders bønder at sælge slagtekvæg eller lam, før de havde været tilbudt herremanden. De måtte heller ikke holde heste ud over deres egne, de måtte kun holde de hunde, de måtte iflg loven, og de måtte ikke afholde gilder og oprette kroer. Tørv måtte de heller ikke sælge før herremanden havde fået dem tilbudt.

At bønderne forsøger at sælge deres produkter til den bedste pris, er for os i dag naturligt, men ikke dengang. For det var herremandes jord og gårde med besætning. Men de forsøger altså med andre produkter end korn, og de driver beværtninger. Alt sammen for at tjene penge.

Folk, vi kender fra vor egn

På Vedbygård var Thomas Kingo stadig huslærer, men snart tog han til Sæbygård, hvor han var indtil 1668. Ejeren af Vedbygård var Lene Rud, der ejede den fra 1620 til 1671, hvor hun døde. Hun fødte 15 børn. Hendes foged var Karsten Akte og skytten hed Adrian.

På Tersløsegård boede Henrik Ottesen Lindenov, der ejede gården fra 1651 til 1668. Ved Frederik 3. kroning blev han slåe ttil ridder. Han var befalingsmand i Christianstad i Skåne, men måtte jo fortrække til Sjælland, da Skånelandede måtte afstås til svenskerne i 1658. Han blev stiftsamtsmand over Fyns stift 1664, som han var indtil sin død i 1673.

Henrik Lindenov var altså en af de adelsmænd, der accepterede enevælden og trådte i det nye styres tjeneste.

Præsten i Tersløse hed Jacob Hansen, og han havde embedet fra 1654 til 1690. I Niløse indsattes i 1647 præsten Hans hvis efternavn nok var Albertsen Meyer. Hans gravsten er indmure ti våbenhusets østvæg. I Ruds Vedby hed præsten Johan Søfrensen. Han var her 1652-1670.

Fra Historiekanonen:

I 1660-61 blev det kongelige magtmonopol, kaldet enevælden, indført i Danmark-Norge ved et regulært statskup. Riget var på det tidspunkt i økonomisk krise efter flere krige mod Sverige. Kong Frederik den 3. indkaldte adel, borgere og højtstående folk fra kirken til et møde om rigets fremtid. Resultatet af mødet blev, at kongen fik gennemført enevælde til gengæld for, at han lovede at løse den økonomiske krise.

fra Faktalink

Enevælden på vor egn

At københavnerne indførte enevælden i 1660 vedkom ikke bønderne på vor egn. De havde længe haft enevælde iform af herremanden, der ejede deres gårde og jorde, besætning og redskaber samt bestemte om de måtte forlade hans gods. Desuden var Danmark nede i en økonomisk og befolkningsmæssig bølgedal, der gjorde, at bønderne havde nok at gøre med at klare dagen og vejen.

Hvis en bonde den gang så samfundet i dag ....

En bonde i Tersløse fra 1660 ville ikke kunne genkende sin kirke igen. Dengang var den hvidkalket, alteret var i østenden og inventaret var helt anderledes. Det eneste, han vil kunne genkende var den ene klokke, alterstagerne, døbefonden og dåbsfadet.

Anderledes forholder det sig med en bonde fra Ruds Vedby. Kirken så nogenlunde ud som i dag, dog var kapellet på nordsiden ikke bygget og prædikestolen er først fra 1677. Ejerne af Vedbygård lå begravet i en krypt under kirken. Niløse kirke blev nybygget og gjort større i 1847,

så den er også uigenkendelig.

Herregården Tersløsegård havde dengang udlænger, og stuehuset så anderledes ud, idet de nuværende bygninger er fra midten af 1700-tallet. Vedbygård. så nok ud som i dag. Dog var vestfløjen anderledes og muligvis var der stadig en mur mod øst, således at gården var helt lukket.

Landsbyen, der forsvandt

Svenskekrigene 1658-1660 gik meget hårdt ud over vor egn, såvel som Sjælland i almindelighed. 2000 mennesker fra vores landsdel døde eller blev taget til soldater, skove var forhuggede, huse og gårde plyndret og nedbrændt. For at komme videre måtte en landsby opgives og materialer herfra bruges til at reparere huse og gårde i de andre. Derfor forsvandt Starup.