Lokal Jellingsten

Verdenshistorien i Dianalund

De lokale Jellingsten

  Berømt viden om er Skrædderens falske vidner på Bøgebjerg ved Reerslev. Det er 6 bautasten fra 600-800 årene, og er at sammenligne med de kendte runesten fra Vikingetiden. Skrædderens falske vidner har således også haft runer, men disse har været malet på. I tidens løb er de så forsvundet.


Enestående

Vi har bautasten stående over hele landet, men at 6 står samlet er enestående. Vi skal helt over til Louiselund på Bornholm for at finde flere. Men da finder vi også omkring 50 samlet på et lille område.


Sagn

Naturligvis er der opstået sagn om disse sten. Sagnet siger, at nogle vidner vidnede falsk, da der blev holdt ting på Bøgebjerg. Derfor forvandlede Gud dem til sten. Skrædderen var lille og væver, derfor fik Gud ikke fat i ham før han var et stykke nede ad bjerget. Men heller ikke han undgik sin straf. At vidnerne ikke havde rent mel i posen kan ses alene deraf, at en af dem var skrædder. Det var bønder, der havde magten i gamle dage i landsbyen. De regnede ikke håndværkere for noget, for de ejede jo ikke jord. Og en skrædder rangerede lavest af alle håndværkere. Så at man havde fået en skrædder som vidne måtte i sig selv virke betænkeligt.


 Oprindelig frit

   Oprindelig stod stenene frit på toppen af bakken. I dag er de fleste inde i en have og er ikke sådan at besøge. Deres indbyrdes placering er heller ikke til at se. Området burde lægges frit, som det var oprindeligt, og der burde aldrig være bygget et hus her. Huset stammer imidlertid fra midten af 1800-talet og er ikke sådan at fjerne.

Tre børn, Troels, Monika og Esben, står ved den enste sten, der i dag er tilgængelig. De andre står inde i en privat have

Ruds Vedby bliver grundlagt

En gang i Vikingetiden var der blevet for mange mennesker i Reerslev. Nogle valgte derfor, eller blev påtvunget til at flytte til en sø i skoven syd-vest for Reerslev. Det blev til Vedby, senere kaldet Ruds Vedby

Vi ved ikke om vikingerne herinde i det indre af Sjælland har sejlet. Men det kan de meget vel have gjort

Fund fra Vikingetiden

Ved Kragerupgård gravede tre arbejdsmænd grøfter til drænrør i 1930. Ca. 1 meter nede stødte de på tre guldarmringe. Den ene var besat med 5 mindre ringe. Den samlede vægt var

385 g. Ringene var lavet i vikingetiden. Mændene fik 995 kr. i findeløn.


   På Magleø blev i 1860 fundet to sværd, begge med sølv- og kobberindlagte fæster. De blev afleveret til kong Frederik VII, der personligt rensede dem for rust.


   I 1977 boede et lærerpar på Skellebjerg skole. En lørdag kørte de ud til deres sommerhus ved Storebælt. Som så ofte før kørte de indenom til en marskandiser, for at se om han havde fået noget af interesse sidst. Han havde fået en snoet messingting, som muligvis havde været beregnet til et bruseforhæng i et lille badeværelse. Det var imidlertid ikke noget for dem, og den var også gået i stykker... Senere på året erfarede de, at det de troede var en messingring, var den berømte Tissøring, der vejer næsten 2 kg og er af det pureste guld. Det største guldfund i Danmark siden Guldhornene.

Tissøringen

De sidste år har der været gravet intenst vest for Tissø ved Fugledegård. Se om Fugledegård her

Litteratur

  • Jørgen Mogensen: Langs landevej 255 bind 7 side 9 og bind 11 side 82ff
  • Mads Lidegaard: Danske sten fra sagn og tro side 74
  • Therkel Mathiassen: Nordvestsjælland gennem 10.000 år side 120ff
  • Acton Friis: Danmarks store Øer 1937

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen

My Company, 4578 Marmora Road,

Glasgow D04 89GR

Call : 1-800-700-6200

E-mail: support@cleaner.net