Karen Blixen

Karen Blixen og Else Moltke

         Karen Blixen er optaget i litteraturkanonen bl.a. med følgende begrudnelse:


Blixen er en mageløs fortæller, hendes historier er fantastiske konstruktioner, indviklede rammehistorier, der gerne trækker på verdenslitteraturens store navne og traditioner og på Biblen, som hun havde et både fortroligt og frimodigt forhold til. I 1937 kom Den afrikanske Farm, den store bog om Blixens liv på kaffefarmen i Kenya, om farmens og hendes fallit. Mødet med det fremmede, fascinationen, refleksionen og afstanden mellem mennesker fremstilles i bogen som livets grundvilkår. Hermed bidrager Blixen til den livsanskuelsesdebat, litteraturen i hendes samtid var optaget af, men hun gør det i sin helt egen og i tiden enestående, aristokratiske stil.


Karen Blixen har kun lidt med vores egn at gøre, men hos os voksede forfatteren Else Moltke op. De to kan sammenlignes.

Se skemaet til venstre


Og så er der herregården Kragerupgård syd for Ruds Vedby. Birgitte Dinesen, som ejer Kragerup Gods i dag, er 8´ende generation på godset. Hendes oldefar Axel Wilhelm Dinesen var halvnevø til Karen Blixen - født Karen Christentze Dinesen. Karen Blixen kom på Kragerup Gods i sine barndoms- og teenageår i slutningen af 1800-tallet og det siges, at hun var særdeles glad for at besøge godset. Else Moltke kom også på Kragerupgård, så de to kommende forfatterinder kan altså have mødt hinanden her som teenagere.

Karen Blixen

  • 1885-1962

  • født på herregården Rungstedlund 

  • gift med en halvfætter 

  • debuterede 1931

  • Storyteller  indenfor nyromantisme og gotik, men gjorde det også i historiske

    causerier og erindringer

  • i alt ca 20 romaner og en række noveller


Else Moltke

  • 1888 - 1986

  • født på herregården Conradineslyst

  • gift med en halvfætter

  • debuterede 1934

  • skrev historiske causerier og erindringsskitser,

    men optrådte også  i perioder som storyteller     

  • i alt 14 romaner og et utal af artikler og 

    noveller

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen