Korset

Verdenshistorien i Dianalund

Korset ved Conradineslyst

På Sjælland står der i dag måske kun tre kors. En gang har der sikkert været flere, men ikke så forfærdelig mange flere. Det var ikke så normalt i Nordeuropa at sætte kors som i Sydeuropa. Korset ved Conradineslyst er derfor en sjældenhed, og har altid været det. I 1764 udgav præsten Erik Phontoppidan en Danmarksbeskrivelse. Han havde ikke mange sider at fortælle på, og Ruds Vedby fyldte således kun 1½ linje, men korset fik en omtale på 4-5 linjer.


Korset er fornyet en del gange og er mellem 5 og 6 fod højt. Korset er i dag samlet med en helfældning og er af egetræ. Dens forgængere måtte ofte nøjes med en halvfældning. 

På vejen mellem Skellebjerg og Ruds Vedby, lige før vejen op til Conradineslyst står et simpelt sortmalet trækors lige indenfor stengærdet. På billedet står forfatter og arkivleder Jørgen Mogensen ved siden af korset en dag i 1986.

De fleste kender op til flere versioner af det sagn, der knytter sig til korset og forklaringen på, hvorfor det blev opsat. Men få kender den rigtige historie eller tidspunktet for, hvornår det første kors rejstes


I 2003 Sandsynliggjorde Jørgen Mogensen i bogen, hvis forside er vist her til venstre, med vægtige argumenter at korset måtte være rejst i 1720 eller lige der omkring. Han kunne også med stor sandsynlighed fortælle den rigtige historie, en historie, der i tidens løb er blevet bedre og bedre. Sådan som det sker med alle historier, der genfortælles mange gange.


Beretningen om korset kan læses i bogen side 39-51. 

Spøgelser

Her ses korset gengivet i Flinchs Almanak 1843. Her ses en halvfældning

I beretninerne om spøgeriet  ved korset indgår ofte en sort hund, der jager folk, der bliver ualmindelæig stor, eller som flyder ud som tjære og sinker kørslen ved at klæbe sig til hjulene. 

Til Korset knytter der sig en række historier, blandt andet, at hvis det ikke vedligeholdes, så vil Vedbygård brænde. Når det er tid at udskifte korsett, vil det begynde at spøge omkring det som en advarsel. Ofte vil en sort hund optræde som spøgelse. Det er der mange troværdige beretninger om. En anden historie, der stammer fra en tid, mange stadig kan huske, skal gengives nedenfor

I 1974 blev korset fornyet. Det gamle var brøstfældigt. Det gamle kors blev ikke lagt ned, før det nye var på plads, sådan som man skal. Men man gjorde en fejl: Det var Frode Hansen, ejeren af Conradineslyst, der bestemte og bekostede korsets fornyelse! Det var også Conradineslysts savværk, der lavede korset, og denne gårds mandskab, bl.a. Jørgen Rasmussen fra Lærkevej i Dianalund, der udførte arbejdet. Det var uheldigt. Det skulle  have været Vedbygård. Næste gang, det skal fornys bør det gå rigtigt til, da bør Vedbygård stå ved sit ansvar!.

 

Når Frode Hansen lod korset forny lige på det tidspunkt, var det fordi hestene i stalden i flere nætter havde været urolige. Folkene måtte gå vagt nat efter nat. Og ingen kunne forstå, hvad der gjorde dem nervøse. Indtil midnatstimen slog, var de nemlig rolige og omgængelige, men så med ét vrinskede de, rev sig i tøjret og stejlede.  Da ingen kunne forklare dette, sagde en: "Korset skal fornys". Med et lunt glimt i øjet, blev korset så beordret fornyet, og se: hestene blev rolige!


Dette er fortalt Jørgen Mogensen af ovenomtalte Jørgen Rasmussen omkring 1980 og kan bekræftes af samtidens aviser

© Copyright 2016 Jørgen Mogensen

I bogen "Sande historier fra Åmosen" af Karl Westi og Jørgen Mogensen fortælles en anden spøgelseshistorie fra nutiden. Kunstmaleren Carl Frølich fra Verup var på cykel på vej til Ruds Vedby. Han gjorde holdt ved Korset. Pludselig kom en hvid dame svævende mod ham, yndefuldt men alligevel uhyggeligt. Hun forsvandt i noget buskads. Frølich blev så forskrækket, at han vendte cyklen og kørte tilbage til Verup.


Bogen er illustreret af Helmer Breindahl.