Globaliseringen

Vi tænker ikke på det i hverdagen. Men vi lever i en verden der er global:

Det tøj du går med, er produceret i Kina og andre steder fjernt fra Danmark.

Den mad du spiser kommer fra Holland, Tyskland, Australien, ja fra hele verden.

Dit køkken er produceret i Østen eller Østeuropa

Der er ikke meget, du bruger, der er produceret i Danmark eller i dit nærområde.

Trinbrættet ved Conradineslyst fotograferet 1967. I dag er det nedlagt, for togene skal køre hurtigere og vi skal let kunne komme til de store byer

Tilbage til Nutiden

Se udstillingen på Lokalarkivet i Dianalund

1967 i Danmark og Verden

Statistik for Danmark 1938, 1967 og 2017

Globaliseringen startede tidligt. Den sydafrikanske læge, Christian Barnard, var den første, der satte et nyt hjerte i en patient. Han gjorde dette i 1967. I løbet af et par år kunne alle læger over hele verden gøre det. Barnard ses her sammen med sin kone.

I 1967 var det anderledes

Går vi tilbage til 1967 var vort samfund ikke i synderlig grad præget af globaliseringen:

Der var ingen kædebutikker, selvom nogle købmænd var en del af en kæde, ejede de alle deres forretning

Produkterne, de solgte, var produceret lokalt eller i alt fald i Danmark

Folk arbejde i nærområdet og stort set kun diplomater arbejdede i udlandet.

EU var vi ikke medlem af, og Nato virkede kun i nærområdet (Europa), ikke i Langtbortistan.

At rejse til udlandet var besværligt og langsomt. Der var kun få fly, penge skulle veksles, man skulle have visum og pas etc.

Hvordan så Vort nærområde ud i 1967

Statistik

I Dianalund by boede der i 1967 1618 indbyggere og på Filadelfia 700. I hele Tersløse sogn boede 3150 indbyggere. I dag bor der i Tersløse sogn (inkl. Dianalund og Filadelfia) 4633.

I Ruds Vedby boede 954, i hele Ruds Vedby sogn 1481. I dag bor der i sognet 2075

I Niløse sogn boede der 886, nu bor der 708

I Skellebjerg sogn boede der 558, nu 433.

Dianalund by bestod af Stationsvej, Dr. Sells vej/Karsholtevej og Lundtoftevej med biveje. Ventemøllevej gik fra Holbergsvej til lidt vest for Sømosevej, mens Sømosevej kun gik mellem Ventemøllevej og Dr. Sells Vej. Ruds Vedby bestod af Rudsgade, Slagelsevej, Skovvej og Reerslevvej samt få biveje hertil. Jyderupvej var ikke lavet.

Politik

I 1966 var Dianalund kommune skabt ved en frivillig sammenlægning af Niløse, Ruds Vedby og Tersløse-Skellebjerg kommuner. Administrationen lå på Dr. Sells Vej 20.b, der senere blev til Bibliotek og i dag er lejet af Røde Kors. Det nye rådhus (Sømosevej 44) havde man knap nok tænkt på. Administrationen bestod af 12 personer

Vestsjællands Amt var endnu ikke skabt. Dianalund kommune lå i Holbæk Amt. Mod øst lå Munkebjergby kommune og en række andre sognekommuner. Først i 1970 blev Stenlille kommune dannet, ligesom kommunen mod nord: Tornved.

Borgmesteren hed Erik Christensen, valgt på Upolitisk Fællesliste, der ved valget i 1966 havde fået 6 af kommunalbestyrelsens 15 pladser. Skellebjerglisten havde fået valgt en, ligesom Niløselisten. Ruds Vedby listen havde fået valgt 3 mandater. Det eneste parti, der stillede op, var Socialdemokratiet. Det fik fire valgt.

Sociale forhold

Børn: Der fandtes ingen kommunal dagpleje. En sådan kom først i 1973. Børnehaven på Lundtoftevej, der var kommunens første, blev først taget i brug i 1968. Børnepasning var altså ikke en del af kommunens opgave her i 1967. Det forventedes at moderen gik hjemme og at manden altså stod for hele indtægten.

Skoler: Skolen i Ruds Vedby lå på Rudsgade. Den ny skole på Skolegade stod først færdig i 1968. Holbergskolen bestod af det, der i dag hedder blok C, D og E og ikke mere. Nogen pasning af børn efter skoletid fandtes ikke. Niløse skole var bygget i 1955

Sygekassen: Fra det fyldte 16. år skulle alle være medlem af sygekassen. Kommunen havde ikke noget med sygdom at gøre. Sygekassen havde kontor Dr. Sells Vej 14a.

Ældre: Man forventede at børn og andre familiemedlemmer passede de gamle, hvis de havde behov for det. Såvel i Niløse, Ruds Vedby som i Dianalund fandtes et alderdomshjem, hvor de, der ikke kunne klare at bo i eget hjem og hvis familier ikke kunne tage sig af dem, kunne bo. Det forudsattes at de gamle deltog i driften af alderdomshjemmene så meget de kunne: lave mad, gøre rent etc. Alderdomshjemmet i Niløse blev nedlagt i 1968, det i Dianalund i 1986, mens Ruds Vedby Alderdomshjem gennem udvidelser blev et moderne plejehjem, men som reelt er nedlagt i dag.

Transport

I Danmark som helhed fandtes 870.000 personbiler, dvs. 1/3 af det antal der er i dag. På vejene kørte der altså færre biler. Til gengæld var der ikke så mange veje og motorveje fandtes slet ikke. På landevej 255, den vej, der løber øst-vest igennem den gamle Dianalund kommune, må der imidlertid have kørt ca. 1/3 af de biler, der kører i dag, da denne vej ikke er erstattet af en omfartsvej. Det sidste stykke af Lundtoftevej var blevet anlagt i 1966, og den var tænkt som en omfartsvej for Dianalund. Men den blev ikke ført igennem til Holbergsvej og fungerede derfor kun som en villavej. Herrestrupvej var indtil 1970 en del af landevej 255, ligesom Atterupvænge var det.

Busser: Vestsjællands trafikselskab eksisterede ikke og der fandtes ingen overordnet planlægning af busruterne. Disse var private.

Toget var forbindelsesleddet til omverdenen. Vognene var skinnebusser, indkøbt omkring 1963-65 fra Sverige. Dagligt gik der 9 persontog i hver retning. Der var altså ikke timesdrift, men toget kørte ca. hver 2. time. Indtil 1963 havde der også kørt et godstog i hver retning pr dag, men da Jernbanen overtog en privat fragtmandsrute, lod den næsten al godset køre med lastbiler. Dog blev kartofler til Irmas Chips-fabrik i Vedde kørt med tog. Antallet af passagerer var 300.000 og en billet kostede 7,40 kr., hvis man kørte hele strækningen: Høng-Tølløse.

Cykler var hver mands eje, og man cyklede langt. At tage på cykelferie var almindeligt, men også på arbejde cyklede man.

Knallerter hed officielt indtil 1976 cykler med hjælpemotor. I dag findes 160.000 knallerter i 1967 ... Knallerten kørte man rigtig langt på. Svend Kristiansen, hvis morfar have ejet Kildemosegården i Karsholte, kørte fra Dianalund til Kalundborg på knallert for at arbejde på opførelsen af olieraffinaderiet her omkring 1960.

Motorcykler var der 7000 af

Fritid

Arbejdstiden var i 1967 er 42,5 timer pr uge for en håndværker eller en industriarbejder idet den lige var nedsat fra 44. I dag er den som bekendt 37 timer. Dengang boede man tæt på sit arbejde, så transporttiden var kortere og tiden sammen med familien var derfor længere end i dag. De fleste familier havde fået fjernsyn, idet der var godt 1 mio. TV-licenser i Danmark og dermed et tilsvarende antal fjernsyn. I dag er der 6,2 mio. fjernsyn, men nu har man også flere apparater i hvert hjem.

Boliger

Dianalund Boligforening, eller Dianalund Andelsboligforening som den hed dengang, havde kun en afdeling, nemlig Afdeling 1 – Engtoftevej/Søndermarksvej, der var opført i 1957 og havde 60 lejemål. I løbet af 1967 opførtes Afdeling 2 – Blomstervænget/Sømosevej/Lundtoftevej som udgjorde 64 lejemål, så ved slutningen af 1967 rådede boligforeningen over 124 lejemål. I dag er det 472 lejemål. Andre boligforeninger fandtes ikke, ligesom der ikke eksisterede andelsboligforeninger. Enten ejede man sit hus selv, eller også lejede man sig ind

Erhverv 1965

Samfundene var udpræget landbrugssamfund i 1965. Mest Niløse kommune med over 1/3 beskæftiget ved landbruget. Mindst Tersløse-Skellebjerg hvor under 1/5 var beskæftiget ved dette erhverv. Men vi ser også at industrisamfundet stikker sit hoved frem.

Befolkning

Tersløse Skellebjergs befolkning udgjorde 61 % af Dianalund kommunes befolkning, Ruds Vedby tilsvarende 24 %. Niløses 15 %.

I 2017 bor der i Holbergskolens skoledistrikt, altså de gamle kommuner Niløse og Tersløse-Skellebjerg kommuner 5.754. Heraf bor i Niløse sogn 717 og i Skellebjerg sogn 436. Befolkningstallet i Den gamle Tersløse-Skellebjerg kommune er altså på 50 år steget med 46 %. Indbyggertallet forventes at stige med 271 eller 4,7 % inden år 2024. I den gamle Niløse kommune er befolkningstallet faldet med 19 %.

I Ruds Vedby skoledistrikt, altså den gamle Ruds Vedby kommune er der i 2017 2108 indbyggere. Indbyggertallet er altså også her steget med små 40 %. Indbyggertallet forventes at falde med 45 eller 2,4 % inden år 20124.

En ung befolkning

Omkring 1/3 af befolkningen i de tre kommuner er under 20 år og er dermed for de flestes vedkommende under uddannelse. Mellem 11 og 15 % er 65 år eller derover. Flest pensionister er der i Ruds Vedby, mens Niløse er den yngste kommune med hele 37 % af befolkningen der er under 20 år.

Danmarks Statistik har også opgjort hvor mange kvinder og hvor mange mænd, der boede i de tre kommuner. I Tersløse-Skellebjerg var der i alt 1743 mænd og 1966 kvinder, altså et kvindeoverskud på godt 200. Det skyldtes utvivlsomt de mange kvindearbejdspladser på Filadelfia. I alderen 20- 39 år (den alder, hvor de fleste bliver gift og stifter bo) var kvindeoverskuddet 98. I Ruds Vedby og Niløse var der til gengæld et kvindeunderskud henholdsvis 30 og 74.

Sammenlignet med Sorø kommune i 2017 var de tre kommuner alle unge kommuner, altså kommuner med få folkepensionister og mange børn. Antallet af erhvervsaktive er imidlertid nogenlunde det samme i dag som dengang.

Anden Statistik 1965 iflg. Danmarks Statistik

Siden knytter an til udstillingen og eventen på Lokalarkivet i Dianalund: se gammeldianalund.dk