Hvilken lære drog man af nederlaget i 1864?

Tilbage til 1864-index

  Samtiden og eftertiden 140 år frem drog 4 forskellige erfaringer af nederlaget i 1864:

  Venstre drog to slutninger: "hvad udad tabes skal indad vindes" og "lad os skabe et Dannevirke i hver mands hjerte". På landsplan betød det hedens opdyrkning, dræning, tørlæggelse af flade fjorde og søer, samt friskoler og højskoler, der skulle lære børn og unge fædrelandskærlighed foruden nyttige kundskaber. Samtidig blev soldateruddannelsen intensiveret og der oprettedes skytteforeninger. Dette ses også lokalt.

  Højre mente at det nu var bevist, at demokratiet var gået for langt: mellemstanden af embedsmænd og grosserer magtede ikke at styre et land. Nu måtte de, der kunne, igen til magten: adel og godsejere. Samtidig oprettede de ligesom Venstre foreninger, der skulle oplære ungdommen i våbenbrug, Forsvarsbrødrene, men godt nok foreninger der var under ledelse af officerer eller andre fornuftige folk. Dette ses også lokalt.

  Socialdemokraterne drog to slutninger: proletariatet skulle opdrages til ansvarsfulde samfundsborgere, og den internationale solidaritet og samarbejde skulle til stadighed udbygges. På den måde ville en fremtidig krig udelukkes. På landsplan oplevede vi det sådan at Socialdemokraterne organiserede arbejderne i et utal af foreninger, således at hvert partimedlem principielt fik i alt fald en post i en bestyrelse, om det så kun var som suppleant. Samtidig styrkede de deres bånd til søsterorganisationer i udlandet. Dette ses også lokalt.

  Det radikale Venstre, der oprindelig var en del af Venstre, ville afskaffe militæret med den begrundelse at "Hvad skal det nytte?" I stedet skulle de internationale bånd udbygges. Dette ses også lokalt

Efter krigen blev vi meget nationale med flag på kopper og flag i intarsia på bordet. Foto fra udstilling på Nationalmuseet.

140 år efter 1864 forsøgte Regeringen i nullerne at kaste 1864-skyggen af sig. For første gang siden 1864 gik Danmark i krig. Denne gang ikke mod Tyskland men mod Irak og Afganistand. Og denne gang stod vi ikke alene, men havde allierede.