Verdenshistorien i Dianalund

Ludvig Holberg                                            Tilbage til litteraturkanonen

Ludvig Holberg boede i 9 somre på Tersløsegård fra 1745 at regne. Tersløsegård er det eneste af de steder, hvor Holberg boede, der er bevaret. Gården er endda restaureret så den ligner den, Holberg boede på.

Begrundelsen for at Holberg er med i litteraturkanonen findes her.

Ingen af Holbergs skuespil er skrevet på Tersløsegård, og af hans 539 epistler er det nok kun et fåtal, der er blevet til her. I epistel 49 skriver han, at en herremand skal kendes på hvor godt han holder sine bøndergårde, ikke hvor stor en gård han selv har. Tersløse havde på hans tid 22 gårde og 19 huse. Han skriver også, at han gerne hjælper de rige, ikke de fattige bønder, og i epistel 29 omtaler han en bondesøn fra sin landsby, der er blevet magister. I andre epistler skriver han, at han gerne taler med bønder, for "de taler kun om det, de ved besked om" og da han engang skulle vide noget om vandmøller, gik han til sine bønder for at få besked.

Det er nærliggende at tro, at komedien "Jeppe på Bjerget" foregår her på egnen. Fra Munke Bjergby (eller Tersløse) er der faktisk 2 mil til den nærmeste købstad (Slagelse) og på vejen lå Stodderklemmekro (Jacob skomagers skro), der faktisk var smugkro på Holbergs tid og først senere fik bevilling. Herremanden i stykket, der omtales som belæst, kunne være Holberg selv. Desværre skrev Holberg komedien før han fik noget med vores egn at gøre.

Tersløsegård er i dag et museum for Holberg

H.C. Andersen

H.C. Andersen er også med i litteraturkanonen, bl.a. med denne begrundelse:

Forfatterskabet forgrener sig ud i mange stemningslejer fra det tragiske til det komiske, fra det indfølende til den forsonlige humor, men også den ætsende ironi. Og det spænder over en vifte af genrer: Eventyr, fortællinger, noveller, prosaskitser, romaner, skuespil, digte, rejseskildringer, selvbiografier. Gang på gang overskrider han genregrænser og skaber nye former. I denne mangfoldighed kan man finde tekster til alle livsaldre, og mange af teksterne åbner for nye dimensioner, når man genlæser dem. Og selvom eventyrene er den ubetvivlede kerne i forfatterskabet, ville det være synd og skam, hvis eleverne ikke mødte andet.

H. C. Andersen har besøgt vores egn, men kun en uge i august 1864. Det kan du læse som her. Det kan dog ikke ses, at dette besøg har inspireret ham i et eneste af hans værker.

Thomas Kingo

 I Litteraturkanonens "tillæg til de gymnasiale uddannelser", er Thomas Kingo medtaget. Kingo boede i vores område i sine unge dage, hvor han var huslærer på Vedbygård. Han huskes på vor egn, fordi han kæmpede mod en svensk soldat og blev såret. Hans forfatterskab herfra er lejlighedssange og morsomme viser, bl.a. Sæbygårds koklage. Hans begrundelse for at være med i litteraturkanonen er bla:

"Især er hans morgen- og aftensalmer blevet kernestof som fx “Nu rinder Solen op ad Østerlide”. Kingo skrev i næsten alle tidens digtarter: salmer, lejlighedsdigte og enevældens hyldestdigte. En særlig glans står om hyrdedigtene “Chrysillis” og “Candida”, forfattet til to af kvinderne i hans liv, og som sammenholdt illustrerer forløbet i Kingos formsprog".

Om Thomas Kingos liv på vores egn kan du læse mere om her.