|
Verdenshistorien i
Dianalund
Tilbage til Renæssancen
Christian 4. og Dianalund
Christian Friis blev i 1616 Danmarks kansler, og indtog dermed den højeste embedsstilling, man kunne indtage. 1610 havde han overtaget den beskedne herregård, Kragerupgård, 1615 nedlagde han 5 gårde i Kragerup og lagde jorden ind under herregården, 1616 købte han 8 gårde i Solbjerg og i 1620 5 gårde i Tåderup og 4 i Skellebjerg. 1621 rev han den gamle gård ned og byggede en ny prægtig trefløjet herregård med voldgrav og vindebro. Alt dette gjorde han, mens han var kansler for Christian 4.
Christian 4. selv var også til stede på vor egn. Indtil 1620 havde han således ejet et gadehus i Tåderup. Det år mageskiftede han med sin kansler. Et gadehus er et hus uden jord, der ligger ved landsbyens gadekær. Hvad Christian 4. skulle med et sådant hus er svært at se. Nogen økonomisk udbytte af det, kan han ikke have haft. Men jordejerne - adlen og kongen - elskede at bytte, sælge, mageskifte og købe jord og gårde af hinanden i hele 1600-tallet. Vi har på fornemmelsen, at det ofte var mere spillet end jord, de gode herrer var interesserede i. Al jord og alle gårde på Sjælland var ejet af herremænd og kongen. Den sidste selvejer - en Jørgen andersen i Mullerup - valgt at blive fæster i 1623.
Kirkerne var også ejet af kongen eller herremænd. 1621 solgte Christian 4. således en del af Skellebjerg Kirkes jord og skov til sin kansler. Men altså ikke det hele. Kongen må have haft et stort buakrati for at kunne holde styr på alle disse handler og alle de årlige indtægter fra disse spredte besiddelser.
Kongen eller Staten ejede en tid lang også Sobjerg. Bønderne her var i altfald indtil omk. år 1700 ikke underlagt birketingene på de omkringliggende herregårde, men stod direkte under Kongen. Derfor var der også en galje på Sobjerg banke.
De mange krige, Christian 4. kastede Danmark ud i, har folk på vor egn ikke mærket meget til. Soldater var professionelle udenlandske soldater og plyndringerne foregik i Jylland. Lene Rud på Vedbygård eftergav således sine bønder i nordjylland landgilderestancer for 1644, men ikke på Sjælland. Efter Christian 4. død oplevede Sjælland i 1658-60 den brutale besættelse af svenske tropper. Det har ikke været lystigt.
Se om Sobjerg-bøndernes oplevelser under Carl Gustavkrigene her,
Se om den landsby, der forsvandt under Carl Gustavkrigene
Se om Kingos kamp mod svenskerne på Vedbygård |