Verdenshistorien i Dianalund

  Brommekulturen                                                    Tilbage til Oldtiden

  De to første kulturer, der opstod, efter at Isen trak sig tilbage fra Nordeuropa, Hamburg- og Federmesserkultureren var ikke repræsenteret hos os. Anderledes med den næste kultur:Brommekulturen. Dog var Federmesserkulturen  repræsenteret i Sigersted ved Ringsted, og nogle af de ældste redskaber, der blev fundet ved Ålerenden i Bromme sogn, kan være fra denne kultur. Ålerenden, der ikke længere eksisterer, ses, hvis du går ned af Krogen syd for Tersløse. Der hvor den vej er nærmest Tuse Å, skal du stille dig og kigge tværs over åen. Så ser du det sted, hvor Brommekulturen først blev opdaget

  Brommekulturen eksisterede i godt 2000 år indtil 7400 f.Kr. Kulturen har taget navn efter det første sted, hvor den blev konstateret, nemlig Bromme nær Dianalund. Går du ned af vejen Krogen og følger denne, indtil den er tættest på Tude å, kikker du herefter over åen, kigger du lige over på det sted, hvor 6-8 mennesker fra Brommekulturen boede. Senere flyttede de til Norgesvej og senere endnu ud til Åmosen. I alt var der i hele det nuværende Danmark kun 130 mennesker! De levede i en åben birkeskov, nærmest parkligende. Sommertemperaturen nåede op på 13-14 grader i gennemsnit (i dag er det 16 grader) og de boede i telte lavet af rensdyrskind. De levede af svaner, rener og elsdyr samt kæmpehjorten. De havde spyd og sandsynligvis også bue og pil. Karakteristisk for denne kultur var de såkaldte skafttungespidser. Når man skød med bue og pil, skulle dyrene helst rammes på 20 meters afstand eller mindre. Dyrene døde af blodtab. Derfor skulle de skydes, hvor det blødte mest: lunge eller hjerte. 

  På Brommefolkenes bopladser i Åmosen - ved Engkrogen og Bonderup i Stenmagle sogn - fandt man 10 skafttungepile, 37 stikler og 5 blokhøvle.

  fra venstre: en skafttungepil, Erik Westerby ved udgravningen i Bromme, to elgtyre og en flintsmed fra Brommekulturen (foto:JM og Therkel Mathiassen)

  Manden, der fandt Brommekulturen hed Erik Westerby. Han levede 1901-1981. Sideløbende med sin advokatvirksomhed i Sorø, foretog han fremragende arkæologiske udgravninger. i 1944 påviste han Brommekulturen. Til hans ære stiftedes Erik Westerbyprisen i 1981. Den uddeles hvert år af Nationalmuseet.

Litteratur:

  • Terkel Mathiassen: Nordvestsjælland gennem 10.000 år, 1963 side 7ff.
  • Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid bind 1 2001 side 66ff
  • Jørgen Mogensen: langs landevej 255 bind 8 side 25
 

l

  Efter Brommekulturen ...
... sker en klimaforværing: sommertemperaturen falder med 5 grader til 10, vintrene bliver iskolde med store mængder nedbør. Tundraen bliver igen dominerende. Landet bliver dækket af dværgbirk, revling, enebær og lyng. Kulturen kaldes Ahrensburg-kulturen og er ikek repræsenteret hos os. Efter 800 år bliver somrene som nu, og Maglemosekulturen indtager scenen.
 
Brommekulturens udbredelse og en kæmpehjort. Hjortens gevir kunne blive 4 meter bredt (foto: JM)
foto: JM
Se Krogen her