|
I Yngre Stenalder boede folk på vor egn fortrinsvis lige vest for Skellebjerg. Men også på randen af Åmosen i Niløse samt i mindre omfang i Ruds Vedby og vest herfor. I Tersløse sogn boede næsten ingen, dog boede der nogle i Atterup nær det vanddrivende areal som Sømosesø er en del af.
Jættestuer optræder normalt i kystnære egne, men hos os dog to steder: Ved Bredentvedgård på Merbjergvej og i Skellebjerg gamle skolehave, nord for muren ind til kirkegården. Den sidste er dog så ødelagt, at det måske er noget andet.
Runddysser har vi mange af. Den største og måske smukkeste ligger på Snarebanken vest for Ruds Vedby. Der ligger også en ødelagt syd for vejen mellem Dianalund og Skellebjerg. På Kuglebjerg overdrev ("Knoldebjerg") i Vaase skov er der også en prægtig dysse. Vil man se mange på en gang, skal man køre ind på Holdepladsen ved Enemærket. Her kan man umiddelbart se 7, men nogle af dem er langdysser.
Langdysser ligger ofte de samme steder som runddysser. Særlig interessant hos os er den 100 meter lange langdysse på Hestehave i Reerslev ved Langdyssegård. Dyssen kaldes også Langben Rises dysse. Det er Sjællands 2. længste dysse. En anden langdysse, Bøgebjerg, ligger ved Præsteskov
Blodstenen ligger 500 meter syd for Snarebanken. Det er en vandreblok, ca. 5x5 m og 1 meter i højden. På stenens overside er der hugget mindst 52 æblepandehuls store fordybninger, de såkaldte skåltegn. Det skulle være her blodet fra ofringer samlede sig, hævdes det. Reelt ved man ikke, hvad hullerne har været brugt til. Hullerne kan også være fra Bronzealderen.
En dreng fra Lundtoftevej, Erik Mikkelsen, fandt i 1979 med metaldetektor en lille kobberøkse (12 cm lang) fra Yngre Stenalder. Den lå på Kulebjerg. Øksen var en importvare fra Mellemeuropa. Erik fandt i øvrigt samme sted også en guldring, der blev erklæret for danefæ. Han fik 1200 kr. for den af Nationalmuseet. | 