Karsholte Købmandsgård
8.8. 1913 kunne forhenværende købmand i Karsholte, Jens Jensen, fejre sin 80 års fødselsdag. Selvom han allerede i december 1902 overdrog købmandshandlen til sin datter og svigersøn, Christiane og Edward Bendsen, tog han stadig del i driften af det landbrug, der hørte til købmandsgården.
Jensen havde været med i 1864 og fik sin ilddåb i skanse 2 på Dybbøl. Da var han 31 år, allerede gift og havde tre børn. Hjemkommet til Sjælland blev han formand for Sorøafdelingen af De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber. Han viste herved sin konservative indstilling. De liberale og Bondevennerne stiftede skytteforeningerne. Når Tersløses "huspoet", løjtnant Marcussen, skulle digte lejlighedssange til hans ære, var melodien altid "Den tapre landsoldat".
Jensen var inden krigen maltgører (brygger) og rugbrødsbager i Mullerup. Hans kone hed Anne og kom fra Niløse. Deres første barn fødtes 3 måneder efter brylluppet i 1858. I Mullerup lønnede han 7 tjenestefolk, heraf en bryggerkarl. Efter krigen, måske 1869, overtog han et maltgøreri i Karsholte og startede samtidig en krambod, der udviklede sig til at blive en købmandshandel. Huset kaldte han en købmandsgård, og den var udstykket fra Møllegården.
Bygningerne rummer i dag Slikjunglen. Før 1862 var det forbudt at drive købmandshandel på landet, derfor var det relativt nemt for ham at etablere sig her. Der var ingen i forvejen. Hans kone døde pludseligt 1891, kun 57 år gammel.
Familiefoto på trappen foran butikken til Karsholte Købmandsgård. På trappen står Jens Jensen
Svigersønnen, Bendsen, var 34 år, da han overtog forretningen. Med til denne hørte foruden landbrug også savværk. Dette skilte Bendsen sig af med i 1906. Ved samme lejlighed byggede han åbenbart om og måtte optage lån i kreditforeningen. Denne fik naturligvis pant i ejendommen og løsøret, blandt andet "kakkelovne og komfurindretninger samt brandredskaber.. afgrøde i hus og på mark, utærsket sæd, hø, halm og gødning, den til enhver tid på ejendommen værende besætning og inventar, avls- og mejeriredskaber samt folkesenge med indhold" (!) Det er ikke noget stort landbrug, han havde: grundene omkring den senere anlagte Enighedsvej er hvad det kan blive til.
fra Jørgen Mogensen: Langs landevej 255 bind 5 side 86ff