tilbage

  Erhverv:

   Hovederhvervet var landbrug. Langt den største del var beskæftiget her inden for enten som bønder, husmænd, karle eller som daglejere. Handel eksisterede så at sige ikke.

 Vasebakkegård i Verup omk. år 1900.

 

   Tersløse Mølle var fra 1852, vingefanget var 35 kvadratalen, og dermed var møllen en af landets største. Niløse mølle lå på Møllebakken inde i Niløse by. Den de fleste kan huske som Niløse mølle blev først bygget i 1889. Ruds Vedby Mølle på Rudsgade 37 var bygget i 1854 og havde et vingefang på 34 kvadratalen.

 Tersløse mølle og Møllegård. Møllehuset til venstre ligger her stadig. Møllegården til højre lå der, hvor Toppen ligger i dag.

 

   1854 solgte Sorø Akademi ”Den brændte lyng” i Verup til en fabrik, der skulle fremstille paraffin.

I 1857 leverede Ruds Vedby teglværk 60.000 sten. I 1860’erne var byggeaktiviteten så stor i Ruds Vedby, at Vedbygård måtte købe sten hos 4 andre teglværker. I Niløse lå et mindre teglværk, I Tersløse lå Orebo teglværk, der producerede 220.000 sten pr år.

 

   I Ruds Vedby lå et jernstøberi, der siden 1840 havde lavet svingplove. 1850 beskæftigede det 50 mand. 1868 flyttede sønnen det til Roskilde – Maglekilde maskinfabrik. 1870 startedes en vognfabrik på samme matrikel. I Tåderup boede en lesmed, hvis produkter blev brugt på hele Sjælland og også var kendt i Jylland.

 

 Maskinfabrikken i Ruds Vedby en generation efter 1864.

 

   Købmænd: Den første brugs kom til egnen i 1871, den første høkerbutik/købmand i Tersløse kom i 1869. Købmand J. Geltzer købte Ruds Vedby kro, der var brændt i begyndelsen af 1850´erne og omdannede den til en stor købmandshandel, bryggeri og kro. Det var her afstemningsstedet til Rigsdagen var. Han var født i Rendsborg på grænsen mellem Holsten og Sønderjylland i 1838.

 

   Biindtægter: I Niløse havde "daglejerklassen" lidt indtægter ved at samle lyng til koste i Åmosen, om sommeren skar de tørv her til lokalt brug. I Stenlille var der træskomagere. Der vævedes også grove varer såsom sække og lærred.

 

  Skoler:

   1847 gik der i Tersløse skole 113 børn i ét klasselokale. Først i 1890 tilføjedes et nyt. Da eleverne gik hver anden dag, gik små 60 børn i samme klasselokale, som i øvrigt var på 130 kubikmeter (lidt mindre end et klasseværelse i dag). Læreren hed i 1864 H. Hansen. Han afløste i 1852 Rasmus Frederiksen, der havde været lærer ved skolen i 44 år. Hansen, der kom fra Niløse skole var her indtil 1887. Af de gamle protokoller kan det ses, at krigen i Sønderjylland ikke berørte undervisningen: der var ingen markering af 18. april eller datoen for våbenhvilen f.eks. I Sognet fandtes også Brandstrup skole.

 

   I Kongsted oprettede Sorø Akademi en skole i 1807. Læreren ved skolen var i 1864 Niels Peter Geertsen (1859-78). Niløse skole ved gadekæret opførtes 1837. Der var kun et klasselokale. Her gik 115 børn (1847). Da de gik hver anden dag, var der ca. 60 børn i klasselokalet ad gangen. Læreren i 1864 hed Henrik Holm Eden Winther.

 

   Ruds Vedby skole opførtes mellem 1839 og 1847. Der havde været skole i byen siden midt i 1600-tallet. I 1847 gik her 81 elever, altså 40 elever pr dag. Skolen lå der, hvor nu Gamst Minde (sognegården) ligger. I 1861 opførte skolelæreren for egen regning en vognremise (i dag ville vi sig en garage) til skolen. Læreren hed Carl Herman Hansen og var her fra 1841 til 1881. Han var københavner og var fin på den. Han skulle også være kirkesanger, men kunne ikke synge. I mange år ledte ”en fordrukken drejer” derfor kirkesangen. Da herremanden flere år efter købte et orgel, lærte lærer Hansen at spille på det, og så holdt drejeren op.

 

 Skellebjerg skole omk. år 1900. Skolen er fra 1846.

 

  Tersløse skole fotograferet omk. år 1900.

 

   Undervisningen i alle skoler var den såkaldte ”Indbyrdes undervisning” hvor store elever underviste små elever. Denne form for undervisning blev først afskaffet i 1865. Et af fagene var skrivning. Små elever skrev i sand eller på skifertavler med grifler. Store elever skulle skrive med pen (gåsefjer) og blæk. Et andet fag var sang. Det forventedes at læreren kunne synge og at han lærte eleverne de forskellige salmer og gudelige sange, der var almen kendte. Gymnastik havde været et obligatorisk fag siden 1814, dog kun for drenge og kun hvis læreren magtede det. Det foregik altid udenfor.

 

 tilbage