Verdenshistorien i Dianalund 

 Tilbage til Vikingetid

  De lokale Jellingsten

Fra Malmømuseums børneafdeling(Foto: JM)

   Ved Kragerupgård gravede tre arbejdsmænd grøfter til drænrør i 1930. Ca. 1 meter nede stødte de på tre guldarmringe. Den ene var besat med 5 mindre ringe. Den samlede vægt var 385 g. Ringene var lavet i vikingetiden. Mændene fik 995 kr. i findeløn.

   På Magleø blev i 1860 fundet to sværd, begge med sølv- og kobberindlagte fæster. De blev afleveret til kong Frederik VII, der personligt rensede dem for rust.

   I 1977 boede et lærerpar på Skellebjerg skole. En lørdag kørte de ud til deres sommerhus ved Storebælt. Som så ofte før kørte de indenom til en marskandiser, for at se om han havde fået noget af interesse sidst. Han havde fået en snoet messingting, som muligvis havde været beregnet til et bruseforhæng i et lille badeværelse. Det var imidlertid ikke noget for dem, og den var også gået i stykker... Senere på året erfarede de, at det de troede var en messingring, var den berømte Tissøring, der vejer næsten 2 kg og er af det pureste guld. Det største guldfund i Danmark siden Guldhornene.

 

 

De lokale Jellingsten

  Berømt viden om er Skrædderens falske vidner på Bøgebjerg ved Reerslev. Det er 6 bautasten fra 600-800 årene, og er at sammenligne med de kendte runesten fra Vikingetiden. Skrædderens falske vidner har således også haft runer, men disse har været malet på. I tidens løb er de så forsvundet. Vi har bautasten stående over hele landet, men at 6 står samlet er enestående. Vi skal helt over til Louiselund på Bornholm for at finde flere. Men da finder vi også omkring 50 samlet på et lille område. Naturligvis er der opstået sagn om disse sten. Sagnet siger, at nogle vidner vidnede falsk, da der blev holdt ting på Bøgebjerg. Derfor forvandlede Gud dem til sten. Skrædderen var lille og væver, derfor fik Gud ikke fat i ham før han var et stykke nede ad bjerget. Men heller ikke han undgik sin straf. At vidnerne ikke havde rent mel i posen kan ses alene deraf, at en af dem var skrædder. Det var bønder, der havde magten i gamle dage i landsbyen. De regnede ikke håndværkere for noget, for de ejede jo ikke jord. Og en skrædder rangerede lavest af alle håndværkere. Så at man havde fået en skrædder som vidne måtte i sig selv virke betænkeligt.

 

   Oprindelig stod stenene frit på toppen af bakken. I dag er de fleste inde i en have og er ikke sådan at besøge. Deres indbyrdes placering er heller ikke til at se. Området burde lægges frit, som det var oprindeligt, og der burde aldrig være bygget et hus her. Huset stammer imidlertid fra midten af 1800-talet og er ikke sådan at fjerne.

På vestsiden af Tissø er etableret formidlingscenteret Fugledegård, der fortæller om det store vikingeslot, der lå her i vikingetiden 

Litteratur

Jørgen Mogensen: Langs landevej 255 bind 7 side 9 og bind 11 side 82ff

Mads Lidegaard: Danske sten fra sagn og tro side 74

Therkel Mathiassen: Nordvestsjælland gennem 10.000 år side 120ff

Acton Friis: Danmarks store Øer 1937

Se den arkæologiske undersøgelse af de 6 bautasten her