Verdenshistorien i Dianalund

Om Det schouske Legat                  Hjem

Jokum Schou var grosserer i København i sidste halvdel af 1700-tallet.  Han testamenterede en stor sum penge til fattige i Tersløse sogn og en anden sum til skolevæsenet i samme sogn. Hvilken forbindelse han havde til Tersløse vides ikke, selvom slægtsforskere og lokalhistorikere har prøvet at finde en sammenhæng siden 2005. Det første legat kender vi ikke så meget til, andet end at det indgik i ”skolelegatet” i 1980. Legatbestyrelsen  begyndte sin virksomhed i 1808 og påbegyndte ved samme lejlighed en protokol. Denne protokol findes stadig og har endnu blanke blade.

 

Legatet gav oprindelig tilskud til den almindelige undervisning: køb af bøger og tavler, tilskud til materialer til håndarbejde o. lign. Legatet gav også tilskud til frk. Krauses skole og til ”Tersløse Friskole”, som en overgang blev benævnt ”Bøgeskovsskolen”. Se således bogen Langs landevej 255 bind 3 (2009-udgaven). Senere blev biblioteksvæsenet den store modtager. Tersløse fik således et biblioteksvæsen længe før andre landsogne, og da biblioteket i Dianalund startede under 2. Verdenskrig, havde sognet to. 1970 afgav Legatet bibliotekets bøger til det kommunale bibliotek, og derfor kan man af og til på Dianalund bibliotek støde på bøger, hvori der er stemplet: ”Det schouske Legat”. På Holbergskolen stod der i 1960'erne et skab med glaslåger, der indeholdt bøger fra det schouske legat. De blev brugt som frilæsningsbøger. I alle årene har man givet  tilskud til unge, der skulle uddanne sig udenfor sognet. I 1970'erne og 80'erne blev legatmidlerne brugt til boggaver til afgangselever på Holbergskolen, der særlig viste interesse for litteratur. Men siden 1984 har det ikke udbetalt noget, idet renterne var for små, og den daværende bestyrelse ønskede at spare renterne op, således at legatsummen igen kunne blive tilstrækkelig stor. I 2007 blev der så for sidste gang udbetalt to legatportioner. Den ene til en uddannelsesrejse, den anden til projektet og hjemmesiden "Verdenshistorien i Dianalund."

 

Vedtægterne i Det schouske Legat blev sidst revideret i 1858, så vidt man kan se ud af protokollen. Af den således nye fundats fra 1858 fremgår det, at bestyrelsen skal bestå af fire personer:

 

• Sognepræsten, der er formand
• Sorø Akademis Godsinspektør, som fører regnskabet
• To sognemænd

I tilfælde af at godsinspektørembedet nedlægges, skal – iflg. protokollen - det andet medlem  godkendes af Undervisningsministeriet efter indstilling fra Artz og Løve herreds skoledirektion. De to sognemænd udpeges af kommunalbestyrelsen.

 

 

1922 nedlagdes stillingen som forvalter/godsinspektør ved Akademiets gods, og sognefogden Niels Jensen af Tersløse indtrådte som medlem i stedet for godsforvalteren. Åbenbart fordi han var sognets øverste embedsmand. Bestyrelsen udtrykte ved den lejlighed, at man ønskede, det regnskabsførende medlem skulle bo i Tersløse sogn. Niels Jensen døde 1943 og man optog så sognefoged Johs. Petersen som nyt medlem. Sognerådet valgte troligt to nye medlemmer til bestyrelsen, når dette ønskedes. I 50érne  bestod bestyrelsen af: sognepræst M. Odgaard, sognefoged Johs. Petersen, gårdejer Thormod Petersen (Kildemosegård i Tersløse) og Hans F. Jensen (karetmageren).

 

1964 døde pastor Odgaard. Han havde åbenbart overtaget regnskabet, og efter aftale med Else Odgaard, fik kæmneren (kommunaldirektøren) Erik Rasmussen skik på regnskabet og fremlagde det ved det årlige møde.  Johs. Petersen var stadig sognefoged, men også sognerådsformand, og har vel ikke haft tid til at føre dette regnskab. Erik Rasmussen førte det siden, lige til sin død i år 2002. 1966 trådte Erik Rasmussen ind som medlem af bestyrelsen. Omk. 1970 bestod bestyrelsen tilsyneladende kun af 3 medlemmer, idet fhv. førstelærer Markussen var med uden at være valgt bestyrelsesmedlem, i alt fald sådan som jeg læser protokollen. I 70’erne var der ingen ansøgninger om tilskud fra legatet eller kun 1-2 stykker pr år, og der var stort set ingen bestyrelsesmøder. Siden 1973 blev protokollen kun underskrevet af Erik Rasmussen. 1981 bestod bestyrelsen af sognepræst Eilif Kristensen, led. skoleinspektør Johs. Kaasgaard og kommunaldirektør Erik Rasmussen. 1984 besluttede de ikke at udbetale penge mere, men at renterne skulle tilgå hovedstolen. Men Erik Rasmussen førte troligt regnskabet år efter år.

 

2002 døde Erik Rasmussen, Kaasgaard boede i Middelfart og Eilif Kristensens afløser som præst var aldrig blevet valgt. så med Erik Rasmussens død, var der ingen bestyrelse. Men det skulle der jo være. Om ikke for andet så fordi fundatsen sagde det, fordi regnskabet skulle føres, og fordi, der skulle træffes bestemmelser om pengenes anvendelse. Hertil kom, at man ikke sådan lige nedlægger en 200 år gammel institution, dels fordi det iflg. lovgivningen er uhyre besværligt, dels af veneration overfor historien.

 

Erik Rasmussens enke afleverede protokollen til sognepræsten, Mollerup, i en bærepose fra Netto. Han gav den videre til mig i min egenskab af loakalhistoriker, og spurgte: "hvad synes du, vi skal gøre?" Jeg læste protokollen igennem, og min konklusion var følgende:

 

Legatet skal føres videre. For at kunne det, må det mest oplagte efter min mening være følgende:

 

Udgangspunktet må være vedtægten af 1858. Heraf fremgår det, at Per Mollerup er født medlem og formand. Her ud over må Kommunalbestyrelsen snarest udnævne to medlemmer fra Tersløse sogn til bestyrelsen, og samtidig bør vi bede kommunens øverste embedsmand, Knud Brøchner, om at indtræde i bestyrelsen som regnskabsførende medlem. Han bor endvidere i Tersløse sogn, og lever således op til ønsket fra 1922. Jeg mener ikke dette skal godkendes af Undervisningsministeriet, da udnævnelsen af Brøchner er en logisk følge af beslutningen fra 1922, hvor sognets øverste embedsmand indtog godsforvalterens plads. De to ”sognemænd”, kommunalbestyrelsen skal udpege, kunne passende være en repræsentant fra skolebestyrelsen og en ansat på skolen. Begge skal dog være bosiddende i Tersløse sogn. Bestyrelsen beslutter selv hvor tit den skal mødes. Men beslutter den fortsat ikke at udbetale penge, behøver den jo sådan set ikke mødes før 200-års jubilæet skal fejres.

 

Per Mollerup mente det var at skyde spurve med kanoner, at sætte en kommunaldirektør til at føre regnskabet. Det var det også. Men af veneration overfor historien var det min indstilling.

 

Den indstilling fulgte kommunalbestyrelsen, og bestyrelsen kom så til at bestå af Per Mollerup - senere Frederik Berggren Smidt - Knud Brøchner, Solveig Frederiksen (viceinspektør på Holbergskolen) og et medlem af skolebestyrelsen. Mig bekendt er den bestyrelse kun trådt sammen en gang, nemlig i 2007, da de sidste udbetalinger fandt sted.

 

Jørgen Mogensen

januar 2012