Slaget på Fælleden

Verdenshistorien i Dianalund

Slaget på Fælleden' er betegnelsen for den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne. Slaget fandt sted som et stort slagsmål mellem demonstranter, soldater og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København. Det har i eftertiden antaget en nærmest mytisk karakter som symbolet på den danske arbejderbevægelses kamp for bedre arbejds- og levevilkår samt begyndende organisering.

Fra Danmarkshistorien.dk

 

Slaget på Fælleden fylder meget i nutiden. Det gjorde det ikke i samtiden, og vi skal op i 1960'erne før lexikaer omtaler episoden som "Slaget på Fælleden".

 

På vor egn var man optaget af kampen mellem Venstre og Højre. Arbejderbevægelsen var slet ikke noget man tænkte på eller vidste hvad var.

 

Sognerådsformanden i Tersløse-Skellebjerg var Lars Johansen fra Møllegården i Karsholte. Han var rabiat venstremand og var med i Slaget i Jyderup i 1883, der netop fandt sted mellem tilhængere af Venstre og af Højre. Mange troede at revolutionen nu fandt sted i Danmark. At nogle københavnere havde lavet ballade ti år før, vidste man ikke. Og gjorde man, var man lige glad.

Slaget på Fælleden

Malet af Jens Stanfort, Stenlille, 2013

 

Tersløses og Niløses første læge, Jørgen Meyer nedsatte sig samme år som Slaget på Fælleden fandt sted: 1872. Samme år blev Herman Bangs far ansat som præst i Tersløse. Ged-Sofie var lige begyndt at lege med den dukke, Lokalarkivet nu opbevarer og i Ruds Vedby blev mejeriet Trifolium grundlagt.

Folk på vor egn var overvejende konservative. Kun bønderne i Karsholte var de eneste oprørske og var hard core venstremænd. De startede Tersløse friskole netop i de her år. Den levede indtil 1898.. Det var også dem, der startede skovfesterne i Tersløse Bøgeskov med politiske talere.

Slaget på Fælleden

og Slaget i Jyderup

 

© Copyright 2017 Jørgen Mogensen

Mølleren i Vedde, Niels Peter Jensen, levede 1847-1894 og var en lokal digter. Han digtede bla. om den lokale Jens Vejmand:

Jeg kørte gennem skoven, kun krageskrig, der lød

Sangfuglene var drevet bort med kulde

To arbejdsmænd sad i Skoven og spiste fedtebrød;

de syntes mig vemodigt alvorsfulde

 

På vejen hist bag skoven lå andre, som slog sten

og kæmpede mod fattigdom og frosten

for deres hjem at værne, de frøs om deres ben

og tjente knap nok til brødet og osten.

Så arbejdsforhold og arbejderbevægelsen var så småt ved at komme ind i i folks bevidsthed. Men vi skal helt op til 1917 før vi finder den første fagforening på vor egn.

Krestren Kold, grundlæggeren af højskolerne i Danmark, døde 1870 og var inspirationskilde til Tersløse Friskole