Verdenshistorien i Dianalund
"I det store gule hus, der ligger overfor Slagelsevejs udmunding i Rudsgade, sidder Danmarks mærkeligste dør. Ad en solid stentrappe går man op til den meget flotte dør. Men der er intet dørskilt og ingen brevsprække, og døren kan ikke åbnes! Når der er en dør her, skyldes det, at det var på og ved trappen her, mænd blev valgt i Ruds Vedbykredsen fra 1848 til 1915. Det år ændredes valgloven, og valgmødet foran Den gule bygning blev overflødiggjort. Landet over er vist ikke et eneste sted fra de første år i demokratiets historie bevaret. Men i Ruds Vedby er det. Og så var det endda lige ved at gå galt. Da bofællesskabet Bendtsens gård skulle bygges, var det meningen, at hovedhuset i den store købmandshandel skulle rives ned. Det var vi nogle i Kommunalbestyrelsen, der syntes ville være synd, da selve huset er en markant bygning i bymiljøet og den famøse trappe et historisk minde. I stedet for at betale 100.000 kr. for nedrivningen, solgte vi bygningen for 100.000 kr. og tjente således 200.000 kr., fik 6 lejligheder og bevarede en historisk perle." Jørgen Mogensen 2002
Bendtsens gård med den hvide dør
Grundloven 1849
Bendtsens gård med den hvide dør, der i dag er blændet, men som har betydet meget for demokartiet
Fra Jørgen Mogensen: langs landevej 255 bind 12:
Da der i 1848 skulle vælges repræsentanter til den grundlovgivende rigsforsamling, blev Holbæk Amt opdelt i 6 valgdistrikter. Ruds Vedby blev valgstedet i 3. valgdistrikt, der kom til at omfatte de 16 sydligste sogne i amtet. Ruds Vedbykredsen bestod indtil 1970, hvor valgkredsene blev omlagt, og Ruds Vedbykredsen nedlagt. ... Fra 1848 til 1915 var der valg til Rigsdagen 35 gange. 35 gange skulle tribunen altså sættes op og kandidaterne råbe - der var jo ingen mikrofoner - deres budskaber ud til forsamlingen. Som regel var der tre kandidater, men der kunne være flere. Efter at kandidaterne havde holdt deres valgtaler, var der valg.
Det foregik ved almindelig håndsoprækning, idet man gik ud fra, at de, der stod på pladsen, nok var vælgere. Den, der fik flest hænder, var valgt. Tvivlede en eller flere af kandidaterne på afstemningsresultatet, skulle samtlige vælgere gå ind i et lokale og mundtligt fortælle valgbestyrelsen, hvem de stemte på. Heller ikke her var der altså hemmelig afstemning, og ens arbejdsgiver kunne let få at vide, hvem man stemte på. Valgtryk var derfor helt almindelig. Det ændredes 1901, da der indførtes skriftlig afstemning.
© Copyright 2016 Jørgen Mogensen