|
Verdenshistorien i Dianalund
Erik Christrensens stampefabrik nær Magleø (foto fra Lokalarkivet i Dianalund)
Kongemosekulturen Tilbage til Oldtid
Kongemosekulturen kan takke tre mænd fra Dianalund og Niløse for at den blev fundet. De tre mænd var
Frederik Badstue Thobiasen, tømrermester i Niløse. Han havde lige lavet en stor møbelbutik, hvor der nu er damefrisør på Stationsvej, og boede selv Kongstedvej nr. 11
Jens Hansen fra Niløse Mølle, kaldet Møller-Jens. Han havde selv en stampefabrik i Niløse mølle på hjørnet af Merbjergvej og Dianalundvej
Erik Christensen, tørvefabrikant og senere borgmester i Dianalund.
De tre havde i 1954 lejet den del af Bodals mose, der hedder Kongemosen med henblik på at harve smuld til formbrændsel (tørvebriketter). Korea-krigen havde igen gjort det rentabelt at fabrikere tørv. De byggede derfor den stampefabrik, der ses på billedet ovenover og havde altså lejet Kongemosen. Men så væltede oldsagerne op i mængder, man ikke havde set før. Selvom folk stjal som ravne, fik arkæologerne alligevel så mange oldsager, at det fyldte 400 sække. Det var en helt ny kultur, der her dukkede op, og efter fundlokaliteten fik den navnet Kongemosekulturen. Den strakte sig fra 6000 f. Kr. til 5200 f. Kr.. Den er karakteristik ved skævpile og ved den såkaldte brummer Men det er også her man finder de prægtige Flintægdolke. I alt har man fundet 15 i Danmark. Den prægtigste er funde tved Skellingsted bro. Foruden et unikt mønster, var den 33 cm lang
  
I løbet af Kongemosetiden blev Danmarks areal kun 1/3 af det, det havde været før. Det betød at menensker og dyr skulle færdes på et meget mindre areal. Det medførte konflikter. Men de mange nye naboer, man fik, gav jo også anledning til fest. I Åmosen har man faktisk fundet rester af den festmenu, men opfandt her, og som stadig er gældende: suppe, steg og is (dessert). Suppe var årstidens grøntsager: brændenælde og lign., måske med en maggiterning i form af en lille fisk. Stegen var vildtsteg med sovs og desserten var årstidens frugter: æbler, nødder, hindbær el. lign.
En fortsat kraftig vandstandsstigning og en stedse stærkere skovtæthed gjorde, at mennesker og dyr måtte deles om stadig færre kvadratkilometre. Det betød at Kongemosekulturen ikke længere kunne klare sig og måtte overgive scenen til Ertebøllekulturen
Litteratur:
Jørgen Mogensen: Langs Landevej 255 bind 8 side 33ff |