Sundhed:

Læge: Første læge i Tersløse kom i 1872. Ruds Vedby havde læge fra 1850’erne

 

Kost for bønder:

   Morgenmad: spegesild med bart brød. Dernæst vælling kogt på mælk og brød (var der ingen mælk brugtes øl, og så fik man altså øllebrød)

   Formiddag: mellemmad med ost eller fedt

   Middagsmad: gule ærter med flæsk (to dage om ugen), ellers grønkål eller hvidkål med flæsk. Om søndagen kødsuppe, de andre dage mælkevælling hertil. Efterretten var som regel grød. Til dette måltid var der rigeligt med kartofler og gulerødder. Efter middagen vankede der en kop kaffe.

   Aftensmad: varm mælke- eller øllebrød, måske med et par fedtemadder først.

 

Sygdom:

   Maden var altså sund og nærende, og skrævlet døde som spæde. Så sygdomme var der ikke mange af. Dog var her koldfeber – malaria. Det skyldtes de mange sumpe, søer og moser, der var i området. Det blev kureret ved at en igle blev sat på kroppen, så den kunne suge blod. En daglejer kurerede sig selv ved at drikke en pægl brændevin godt krydret med peber og sennep, så hurtigt som muligt. Da han vågnede op, var han rask!  

   Blev man endelig syg, havde hvert bondehjem tre ting: Wunder-Kron_Essents, Hårlemmerdråber og Kjøngplastre. I 1856 led en pige i Tersløse af skæver (engelsk syge): hun blev smurt med fedt fra kirkeklokken og hendes særk blev brændt. Herefter var hun rask. Omkring 1850 blev en familie i Tersløse syg af Tyfus. Lægen fra Sorø ordinerede 1 teskefuld medicin hver 2. time. Manden tog imidlertid sin medicin på en gang, og kom sig. Hans familie, der fulgte lægens anvisning, døde. 

 

 Mange af veteranerne fra krigen var invalider. En måde at opretholde livet på var at spille på lirekasse.

 

Tro:

   Folk var meget lidt troende. Ikke engang juleaften sang man salmer. Indre Mission kom først til egnen efter 1880. Præsten i Niløse i 1864 var Hans Christian Rask, bror til sprogforskeren Rasmus Rask. I november blev den af tyskerne afsatte præst i Sønderborg indsat her, Krog-Meyer. Han var her indtil 1880. Præsten i Tersløse hed Jes Hansen og var tysker (!). Hans far var digefoged i Slesvig og han selv student fra Kiel i 1826. Han var præst her 1857-71. I 1871 afløste Herman Bangs far ham.

 

 Tersløse Kirke ca. 1880

 

Tilbage til samfundet i 1864